Annonce
Kultur

Sommer i Danmark: Fire kunstudstillinger du burde se, når du er i Østjylland

Fire kunstudstillinger i Østjylland denne sommer: Miro og Jorn på Museum Jorn, Sommerudstilling med blandt andre Cathrine Raben Davidsen i Horsens, glasmesterens værker i Ebeltoft og afrikansk kunst på Aros. Fotokollage med billeder af Horsens Kunstmuseum, Joan Ramon Bonet, Francesco Allegretto og Anders Sune Berg.
Der er kunstoplevelser i verdensklasse og fra hele verden denne sommer i Østjylland. I Silkeborg kan man opleve Miró og Jorn, i Ebeltoft er det verdens bedste glaspuster, der udstiller, og på Aros er der afrikansk kunst fra 26 forskellige kunstnere, der udfordrer og måske endda udvikler beskueren.

Her er fire bud på kunstneriske oplevelser til en regnvejrsdag.

1 Kropsligt kaos og kosmisk orden

Joan Miró: Peinture IV fra 1976. I privateje. Foto: Joan Ramon Bonet

Da Asger Jorn i 1936 kørte til Paris på sin motorcykel, havnede han i et spændende kunstmiljø. Han skulle studere hos franske Fernand Léger, men mødte blandt andet også spanske Joan Miró. Den sidstnævnte var en af de vigtigste billedkunstnere på den parisiske kunstscene, og Jorn fandt en stærk inspiration i sydlandske surrealisme, som Miró malede. Selv om Jorn fandt sin helt egen vej i kaos, farver og vildskab, var hans tidligere værker tydeligt inspireret af Miró.

Det er forholdet mellem de to verdens kendte billedkunstnere, der bliver undersøgt i udstilling ”Miró og Jorn” på Museum Jorn. Her kan man se, hvordan Jorn forholdte sig til menneskelivet, mens Mirós motiver handler om det universelle og magiske. Jorn trivedes med kaos, og Miró dyrkede den kosmiske orden.

- Udstillingen formidler det gnistrende møde mellem to af verdenskunstens giganter; mellem den introverte, drømmende skeptiker Joan Miró og den udadvendte og sociale Asger Jorn, fortæller Christian Kortegaard Madsen, museumsinspektør på Museum Jorn.

På udstillingen vises mere end 50 værker af Miró – enkelte har aldrig været udstillet før. Desuden udstilles 20 meter vævede billedtæpper af Miró sammen med Jorns og Wemaëres 14 meter lange gobelin ”Den lange rejse” fra 1959.

Udstillingen  ”Jorn og Miró” kan opleves frem til 29. august 2021.

Museum Jorn i Silkeborg har åbent tirsdag til søndag klokken 10 til 17, dog torsdag til klokken 21. Billetterne koster 120 kroner for voksne og er gratis for børn under 18 år.

2 Glasmesteren fra Venedig

Fra udstillingen "Maestro - Lino Tagliapietra" på glasmuseet i Ebeltoft. Foto: Francesco Allegretto

I mere end 70 år har mesteren – Il Maestro – arbejdet med glas, og han puster og formgiver stadig. Fra 12. juni og hele sommeren kan man opleve de imponerende værker, som Lino Tagliapietra har skabt.

Tagliapietra er født og opvokset på Murano i Venedigs bugt. En ø, der er kendt for sit smukke farverige glas. Han begyndte i mesterlære som 11-årig og allerede 10 år efter kunne han kalde sig selv Maestro Vetrario – på dansk: glasmester. Indtil 1989 arbejdede han hos forskellige glasværker i Murano, men siden har han arbejdet som uafhængig kunstner. Og nu, mere end 70 år efter han første gang fik en glaspibe i hånden, producerer han stadig kunstværker, som han viser på sit galleri i Seattle i USA.

Udstillingen ”Maestro – Lino Tagliapietra” bliver vist indtil 24. april 2022.

Glasmuseet Ebeltoft har i sommerperioden åbent alle dage fra klokken 10 til 17. Indtil 26. juni dog kun til klokken 16. Billetter koster 120 kroner for voksne og 30 kroner for børn mellem 6 og 17 år.

3 Dette er ikke Afrika

"This is not Africa - unlearn what you have learned" er en gruppeudstilling med 26 samtidskunstnere. Oplev den på Aros fra til 24. oktober 2021. Foto: Anders Sune Berg

Besøgende kan få udfordret deres fordomme og forventninger til afrikansk kunst, når Aros hen over sommeren viser gruppeudstillingen "This is not Africa - unlearn what you have learned", hvor 26 samtidskunstnere fra eller med relation til Afrika udstiller deres værker. Udstillingen spænder bredt både i udtryksform og emner. Her er videoværker, installationer, malerier, skulpturer, foto og performancekunst, der udfordrer det stereotype vestlige blik på det afrikanske kontinent. 

- Denne udstilling er i høj grad motiveret af et ønske om at gøre opmærksom på bestemte fordomme omkring "det afrikanske" og idéen om, at vores individuelle opfattelse af verden er en konstruktion skabt af vores egne tanker og holdninger, som dog kan udvikles og udfordres over tid, siger Erlend G. Høyersten, museumsdirektør på Aros, i en pressemeddelelse. 

Museumsdirektøren har sammen med Maria Kappel Blegvad, museumsinspektør på Aros, Ibrahim Mahana, kunstner og stifter af The Savannah Center of Contemporary Art i Tamale, Ghana, og Selom Kudjie, kunstnerisk leder på samme center, kurateret udstillingen med de 26 kunstnere. 

"This is not Africa - unlearn what you have learned" vises frem til 24. oktober 2021. Aros, der ligger i Aarhus, har åbnet tirsdag til fredag klokken 10 til 21 og lørdag til søndag klokken10 til 17.  Billetter til Aros koster 150 kroner for en voksen og er gratis for børn op til 18 år.

4 Sommer på kunstmuseet

Cathrine Raben Davidsens "Dark Night IV" 2016 kan ses på sommerudstillingen i Horsens. Foto: Horsens Kunstmuseum

Horsens Kunstmuseum dykker ned i deres egen samling hver sommer. Der hiver de noget af det bedste frem og hænger det op på væggene. I år er det værker fra 80'erne og op til i dag og fra et bredt udsnit af kunstnere som for eksempel Michael Kvium, Lemmerz, Gudrun Hasle, Erik A. Frandsen og Cathrine Raben Davidsen. Kunstmuseet har gjort en dyd ud af at følge kunstnere igennem hele deres karriere og indkøbe værker fra forskellige perioder af den.

Foruden sommerudstillingen, der åbner 26. juni og lukker 25. juli, kan man opleve Bjørn Nørgaards skulpturer på Horsens Kunstmuseum denne sommer og resten af året.

Horsens Kunstmuseum ligger på Carolinelundsvej 2 i Horsens.

Fra 1. juli til 31. august er der åbent alle dage fra klokken 10 til 16. Billetter koster 60 kroner for voksne og er gratis for børn under 18 år.

Annonce
Kultur For abonnenter

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Slut med at rense alger af tagene i landsby: Det løber direkte ud i ny regnvandssø

Haderslev For abonnenter

Kandis-Johnny overvældes stadig af bandets trofaste fans: Efter koncerterne går vi frem til vores fans - andre bands går backstage

Billund

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Varde For abonnenter

Kampen om Andelskassen bliver langvarig: Spar Nord Bank er tålmodige og opgiver ikke overtagelse

Haderslev

Sårbare og udsatte unge sikres hjælp: Unge på Sporet er tilbage på sporet

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg-profil melder sig klar til CL-braget i Frankrig: - Jeg synes, at vi har rigtig fine muligheder

Kultur

Koncert-abstinenser i Vejen: Amtoft åbnede festen og savner et spillested i Vejen

Kolding

Velhavere viser stribevis af sportsvogne frem i Kolding

Sport

Danmark er finaleklar i Speedway of Nations efter drama

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Han var strandet i Cameroun: Forsvarsprofil misser endnu en SønderjyskE-kamp

Sønderjylland

Glem alt om skuespiller-glamour: - Vi lever fra lønseddel til lønseddel

Annonce