Annonce
Aabenraa

Sommer i Nørreport: Masser af aktivitet og hygge venter

Mette Margrethe Sørensen fra Café Agnes er én af de aktive kvinder fra Nørreport-kvarteret, som sørger for, at der er aktivitet i gaden hen over sommeren. Hun er gået sammen med Strøgkroen om musik og højtlæsning. Foto: Jacob Schultz
Butikkerne i Nørreport går sammen om at arrangere hyggelige aktiviteter sommeren over. Biblioteket deltager med højtlæsning, der er tegneworkshop for børn og hver torsdag er der udendørs strikkeevent.
Annonce

Aabenraa: Der er mange muligheder for at opleve ens egen by, hvis man vælger at holde sommerferien hjemme i år.

Butikkerne i Nørreport mødtes for første gang efter coronanedlukningen i deres netværk den 23. juni, og her satte en hurtig brainstorming gang i idéer, og derfor bliver der i den nordlige ende af gågaden skabt en masse hyggelige aktiviteter sommeren over, hvor der er mulighed for at strikke udendørs sammen med andre, høre gode fortællinger blive læst højt, lytte til god musik eller sende børnene på tegneworkshop.

Hos Knit Happens kan man hver torsdag sommeren over (undtagen i uge 29) deltage i en udendørs strikkeevent, hvor man kan sidde sammen og strikke, få en kop kaffe og måske få noget inspiration ved hinanden.

- Jeg vil gerne understøtte stemningen hernede og bruge uderummet nu, hvor vi har de flotte faciliteter. De bliver brugt meget, og det, jeg oplever, er, at når nogen sidder og strikker, så er der en enorm nysgerrighed omkring det. Så kommer folk hen og siger hej og skal lige se, hvad der sker, og hvad de laver, og det er noget helt andet end hvis man f.eks. sidder på en café, som én af mine kunder sagde en dag. Der er altid mulighed for at sætte sig ned og strikke her, men jeg tænker, at hvis jeg nu melder ud, at hver torsdag er der en event, så ved folk, at der sidder andre her og tænker måske, at det skal de da være med til, siger Majbritt Høy Nissen, der ejer Knit Happens.

Annonce

Bibliotekar læser højt foran caféen

Hos den nye Café Agnes er ejer Mette Margrethe Sørensen  også frisk på at lave sommerhygge, og hun har blandt andet lavet et samarbejde med naboen Strøgkroen og med Aabenraa Bibliotekerne, som kommer og læser højt to gange.

- Vi er ikke færdige med planlægningen endnu, men der kommer noget musik, og så kommer biblioteket og læser højt, fortæller hun.

Majbritt Høy Nissen fra Knit Happens oplever en stor nysgerrighed, når der sidder folk og strikker uden for hendes butik. Nu vil hun lave udendørs strikkeevents hver torsdag sommeren over. Foto: Mette Christine Schulz

Biblioteket kommer onsdag den 8. juli og onsdag den 22. juli klokken 14 og læser højt foran Café Agnes. Den første gang er det på ærkesønderjysk, mens det anden gang er oplæsning af Jacob Martin Strids børnebøger om Mimbo Jimbo, som er kendt blandt børnefamilier.

- Da kommer én af vores bibliotekarer, som er vildt god til at læse højt med forskellige stemmer. Vi har sagt ja til at være med til skabe nogle aktiviteter i Nørreport, fordi vi har en af vores ansatte med i det udvalg, som arbejder med den nordlige ende af gågaden. Og da vi har biblioteket i den ene ende og NygadeHuset i den anden ende, så vil vi gerne være med til at bringe noget kultur ind i de aktiviteter, siger Bente F. Mortensen fra Aabenraa Bibliotekerne.


Jeg vil gerne understøtte stemningen hernede og bruge uderummet nu, hvor vi har de flotte faciliteter. De bliver brugt meget, og det, jeg oplever, er, at når nogen sidder og strikker, så er der en enorm nysgerrighed omkring det.

Majbritt Høy Nissen


Hos Aabenraa Kunsthandel er der desuden tegneworkshop for børn den 15. juli fra klokken 13-15.30, hvor deltagerne skal ud i byen og tegne forskellige motiver.

- Idéen er, at man skal se sin by på ny og opleve kunsten og arkitekturen på en fysisk måde, hvor man med tegneplade, papir og tegnematerialer får gengivet det, man ser. Det skal nok blive sjovt, siger initiativtager Anne Lildholdt Jensen fra Aabenraa Kunsthandel.

I Aabenraa Kunsthandel vil grafiker og gallerist Anne Lildholdt Jensen lave en tegneworkshop, hvor hendes tanke er at få børn og evt. voksne til at gå ud i byen og tegne forskellige motiver. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce