Annonce
Billund

Sommer på engen: Marie Frank og Nive Nielsen kommer til Grindsted

Grønlandske Nive Nielsen har spillet for dronningen og på Roskilde Festival. På tirsdag kommer hun til Grindsted. Pressefoto
Ungeafdelingen har arbejdet hurtigt og sammensat et program for unge med nærvær og musikalske oplevelser.
Annonce

Grindsted: Engen og Anlægget i Grindsted bliver på tirsdags- og torsdagsaftener i juli omdannet til en lille hyggelig festivalplads med musik, fortælling ved bålet, spil og træklatring. Det er ungeafdelingen i Billund Kommune, som har fået del i midlerne til ekstra sommerferieaktiviterne for unge, og de har arbejdet hurtigt.

Sommer på engen i Grindsted med musik og bål. Privatfoto

Mike Sullivan fra Billund står for den musikalske del af Sommer på engen og har fået spændende musikere til Grindsted:

Annonce

Nive og Marie kommer

Tirsdag den 7. juli kommer grønlandske og prisvindende Nive Nielsen, som blandt andet har optrådt for dronningen.

Torsdag den 9. juli spiller trioen The Big Arm Swing latinske groove med dansk rap. Næstsidste omgang sommer på engen er tirsdag den 14, juli, hvor danske Marie Frank gæster scenen. Hun er en erfaren sangerinde og har flere gange vundet prisen som "Årets danske sangerinde".

Sommer på engen sluttes af torsdag den 16. juli med en film på storskærm

Sommer på engen er for alle unge mellem 15 og 25 år, og det er helt gratis - også at få noget spise i pølsevognen, der er åben klokken 18.30-19.

Sommer på engen I Grindsted med lammeskind, ild i bålfadet og nærvær. Privatfoto
Annonce

Nerve og nærvær

Torsdag aften var omkring 50 unge og voksne samlet på engen: Nogle lyttede til musik, andre spillede lasergame, og en del stod i kø for at komme op at klatre i de høje træer. En af pigerne blev også inviteret med op til musikerne, kom på plads bag trommerne og fandt hurtigt ind i rytmen.

- Vi er glade og stolte. Nerven i det er at skabe et sted, hvor de unge har det hyggeligt og rart og bliver trukket ind i et fællesskab med et godt indhold. Der havde vi nogle fine øjeblikke, siger Poul Skovhus, opsøgende ungemedarbejder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce