Annonce
Kolding

Sommer ved søen er aflyst - men alternativ løsning er på vej

Normalt stimler rigtig mange koldingensere sammen til Sommer ved søen - men ikke i år, hvor koncertrækken er aflyst på grund af corona. Arkivfoto: Søren Gylling
Sommerens store musikalske fester Sommer ved søen, Stella Polaris, Grøn Koncert og Opera på Skamling bliver aflyst. Der er dog håb for sommermusik i en eller anden form, lyder det fra MusikKolding.

Kolding: Hver sommer trækker især Grøn Koncert og Sommer ved søen tusindvis af koldingensiske koncertgæster til, men sådan bliver det ikke i år.

Som så mange andre af sommerens arrangementer er de to store trækplastre blevet aflyst på grund af corona-epidemien, fortæller Rikke Molberg, eventkoordinator hos MusikKolding, der står for at arrangere Sommer ved søen og koordinerer Stella Polaris, Opera på Skamlingsbanken og Grøn Koncert.

- Som resten af oplevelsesbranchen er vi super ærgerlige over, at vi ikke kan få lov til at gennemføre det, vi har gået og planlagt, og at vi ikke kan give byen det, den plejer at få, men vi følger selvfølgelig alle de råd, regler og påbud der er, siger Rikke Molberg.

Annonce

Som resten af oplevelsesbranchen er vi super ærgerlige over, at vi ikke kan få lov til at gennemføre det, vi har gået og planlagt, og at vi ikke kan give byen det, den plejer at få.

Rikke Molberg, MusikKolding

Alternative løsninger

Selvom de fire store musikfester bliver aflyst, så håber Rikke Molberg snart at kunne løfte sløret for en alternativ løsning.

- Vi arbejder på at finde en alternativ løsning til Sommer ved søen, hvor vi stadig kan give publikum noget til sommer. Det kommer vi forhåbentlig nærmere efter påske, siger hun og tilføjer, at også Grøn Koncert undersøger mulighederne for en alternativ løsning.

Årets aflysning af Sommer ved søen kommer ikke til at have de store konsekvenser for MusikKolding og kommende års koncerter, understreger Rikke Molberg.

- Vi mister indtægterne fra barsalget, men vores format er jo lidt anderledes, fordi det er gratis arrangementer, så der er ikke billetindtægter, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce