Annonce
Sønderborg

Sommerbilledskole for børn leger med Matisse

Alberte Heiberg Friberg var dybt koncentreret, da hun tirsdag var på sommerbilledskole. Hvis maleriet blev godt, ville hun selv hænge det op, ellers ville hendes bedstefar få det, sagde hun. Foto: André Thorup
Sønderborg Kunstskole holder sommerbilledskole for børn i ugerne 27, 28 og 32. Årets tema er Henri Matisse, så der bliver leget både med farver og former.
Annonce

Sønderborg: Anden og tredje etage i Multikulturhuset er fyldt med børn og malerier i al verdens farver og former. Årets billedskole for børn er i gang med sin anden uge. Omkring 40 børn fra 0. - 9. klasse deltager i årets billedskole.

- Det er sjovt. Jeg håber, at jeg bliver bedre. Det er bare sjovt, at jeg kan slippe fantasien løs, siger 10-årige Alberte Heiberg Friberg, som har deltaget på billedskolen i flere år.

I år deltager hun på holdet for de ældste børn.

- Hvis billedet bliver godt, så hænger jeg det op på mit værelse, ellers får min bedstefar det, fortsætter hun.

Hun var i gang med at male værket "Jazz" af Henri Matisse. Hun havde valgt det, fordi hun godt kunne lide den blå farve og de gyldne stjerner, som omringer figuren.

- Det sværeste er helt sikkert, at undgå at male over de stjerner, som jeg har lavet, siger hun.

Adam Gabriel underviser de ældste deltagere på årets billedskole. Mandagen var blevet brugt på at tegne med blyant, så deltagerne kunne lære om skygger, figurer og former.

Der havde eleverne også tegnet skitserne til de malerier, som de brugte tirsdagen på at male.

- Der er virkelig nogle store talenter i blandt. Der er virkelig nogen, som kan drive det til noget, siger han.

- Jeg har tænkt mig at snakke med deres forældre, om de ikke skal begynde på et kunsthold, så de kan blive ved med at øve sig. Jeg er meget meget imponeret over det, de kan, fortsatte underviseren.

Annonce

Bedstefar i Letland

Mischa Logurou deltager også i årets billedskole for børn, og det er heller ikke hans første gang på billedskolen.

- Jeg kan godt lide, at der er så mange farver, og så tror jeg, at der er nogle udfordringer i at lave det, siger 10-årige Mischa Logurou.

Han har allerede bestemt sig for, hvad der skal ske med billedet, når det en af dagene er færdigt.

- Vi besøger min bedstefar i Letland én gang om året, og jeg har tænkt mig, at han skal have det som en gave, når jeg er færdig, siger han.


Hvis billedet bliver godt, så hænger jeg det op på mit værelse, ellers får min bedstefar det, fortsætter hun.

Alberte Heiberg Friberg


Udover børne- og ungdomsbilledskole i sommerferien, er der er også børne- og ungdomsbilledskole i efterårsferien.

Fakta: Henri Matisse

Henri Matisse var en fransk maler, som levede fra 1869 - 1954. Matisse er især kendt for sin brug af farver og omskiftelige og orginale tegnekunst. Udover sit arbejde som maler, arbejdede han også som tegner, grafiker og skulptør.

Mandag havde børnene malet med blyant, så de fik en forståelse for skygger, former og teknik, forklarer Adam Gabriel, som underviser de ældste elever. Foto: André Thorup
Adam Gabriel og Mischa Logurou snakkede lidt om, hvad sidstnævnte skulle være opmærksom på, når det kom til hans maleri. Foto: André Thorup
Henri Matisse var især kendt for brugen af farver og former, og det er blandt andet det, som eleverne arbejder med i løbet af ugen. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Lokalt folketingsmedlem raser: Jeg har ikke kæmpet for skattelettelser i Esbjerg Kommune

Regionalt For abonnenter

Diskoteksejer frygter tomme dansegulve året ud: - Vi skal kunne give fuld gas, ellers giver vi ingen gas

Annonce