Annonce
Varde

Sommeren 2019 bliver formodentlig med opgravning i gågaderne

Borgerne og handelslivet kan se frem til syv måneder i 2019 med store opgravninger. Arkivbillede Malene Wonsbek

Varde Kommune planlægger sammen med Din Forsyning at renovere kloaknettet og ændre belægningen i Kræmmergade, langs Torvet og i Vestergade. De forventer at påbegynde arbejdet i april og afslutte det i november.

Varde: Knap er et hul lukket, før et nyt åbner. Tirsdag havde Din forsyning og Varde kommune inviteret medlemmerne af Varde Handel og øvrige aktører i midtbyen til et dialogmøde og workshop omkring den kommende opgravning af gågaderne. Formålet med opgravningerne er præcis det samme som ved de øvrige opgravninger, nemlig at separere spildevand og regnvand, samt forskønne bymidten med ny brostensbelægning, træer, bænke og lamper. En samlet udgift på cirka 15 millioner.

- Butikkerne frygter selvfølgelig for nedgang i omsætningen, og så er de bekymrede for adgangen til deres butik, fortæller citychef Louise Høj Nissen, der glædede sig over det store fremmøde.

Annonce

Følg opgravningsarbejdet online

Varde Kommune vil løbende sørge for at informere om arbejdet i de områder, der berøres af det. Dels via skiltning og udsendelse af breve. Dels via opdateringer og møder. På Facebook-siden "Områdefornyelse i Varde Midtby" kan alle interesserede følge med i arbejdet.

Endelig vedtagelse

- Vi vil gøre alt for at genere jer mindst muligt, men vi kommer til at rode, støve og larme, sagde Marlene Plet, projektleder fra Varde Kommune Vej og Park, til de godt 50 personer, der var mødt op for at høre nærmere om de kommende opgravninger, der givetvis vil komme til at genere butikkerne og de handlende.

På det store lærred i Varde Bio fik deltagerne fra handelslivet en visuel indvielse i, hvor meget planlægning, godkendelser og hensyn det kræver at tilrettelægge en opgravning som denne i midtbyen.

- Vi kommer til at grave to-tre meter i dybden og tæt på butikkerne. Vi vil sætte højt hegn rundt om opgravningerne, men der vil helt tiden være mulighed for passage til fods. Af sikkerhedsmæssige årsager må vi kun grave i 20-30 meter ad gangen, for der skal til enhver tid være plads til redningskøretøjer, forklarede Flemming van Ralen, der er projektleder fra Din forsyning.

Projektet med opgravning af gågaderne er endnu ikke endelig vedtaget, men alle forventer, at det bliver den på det kommende byrådsmøde i september.

På med ja-hatten

- Der er ingen tvivl om, at vores medlemmer ønsker de nye gå gader, så opgravningsperioden er bare noget, der skal overstås, hurtigst muligt og på bedst mulige vis. Dialogmødet blev afsluttet med en workshop, hvor alle deltagere kunne komme med gode råd til den videre detaljeplanlægning af gravearbejdet. Især stod en meget nøjagtig tidsplan for, hvornår der bliver gravet ude foran hver butik højt på ønskelisten, fortæller citychefen, der om de kommende handelsaktiviteter i midtbyen siger:

- Vi tager ja hatten på. Jeg tror, at vores events i 2019 kommer til at inddrage opgravningerne på en positiv måde. Det er i hvert fald hensigten. Vi vil trække kunder til midtbyen ved at appellere til deres nysgerrighed, så de får lyst til at komme ned og se, hvor langt man er med opgravningen, frem for at de bliver væk, fordi det er for besværligt, fortæller Louise Høj Nissen, og den holdning stod hun ikke alene med.

Én af butiksejerne foreslog nemlig, at alle tog ja-hatten på og rettede fokus på, hvor flot det bliver, når gågaderne er færdige, i stedet for at have fokus på hvor besværlige opgravningerne bliver.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce