Annonce
Tønder

Sommerferielæsning: Snup en serie i din ferie

Hanne Sørensen og Anne Eriksen fra Tønder Bibliotekerne har fundet gode tips til god sommerlæsning frem. Foto: Betina Skjønnemand
De voksne vil helst læse historiske romaner og krimier i ferien. I øjeblikket er blandt andet bøger om Genforeningen højt på lånelisten hos mange.
Annonce

Tønder: - I år har vi gode chancer for også at få lånt nogle af de tykke bøger ud. Når folk ikke skal rejse så langt, så må bøgerne godt veje lidt til.

Bibliotekar Hanne Sørensen fra Tønder Bibliotekerne kan pege på nogle tydelige tendenser, når det kommer til, hvad vi gerne vil læse i sommerferien i år.

Udover at det i år altså ikke gør så meget, at bøgerne er tykke, så er der også en tendens til, at mange gerne vil fordybe sig ekstra i en serie af bøger, for eksempel en familiekrønike, der spænder over flere bøger.

- Når folk har god tid, så må tingene godt strække sig lidt over tid. Sloganet 'snup en serie i din ferie' passer meget godt på de udlånsmønstre, vi ser, fortæller Hanne Sørensen.

Annonce

Historiske romaner

Historiske romaner er altid populært læsestof, og i øjeblikket hitter bøger om Genforeningen af naturlige årsager.

- Vi har købt ekstra ind af bøger om Genforeningen, fordi der er stor interesse blandt lånerne for at læse om emnet, fortsætter Hanne Sørensen.

Det er dog ikke kun Genforeningen, der trækker. Også familiekrøniker som for eksempel Jeffrey Archers 'Clifton-krøniken' er der god afsætning på.

- En god lang serie, hvor man følger en familie. Her får læserne historien fortalt gennem en familie, det er også populært. Og så gør det heller ikke noget, hvis bøgerne er blevet filmatiseret. Det giver ekstra genkendelse hos læserne.

Annonce

Krimier og feel-good

Kriminalromaner er en anden meget populær genre hos danskerne  - uanset, om det er ferie eller ej. Dem er der altid god efterspørgsel efter.

- Vi har også de såkaldte 'feel good-romaner'. Dem, hvor hovedpersonerne skal så grueligt meget igennem, men hvor det altid ender godt til sidst. De er særligt populære blandt kvinderne, fortæller Hanne Sørensen.


Sloganet 'snup en serie i din ferie' passer meget godt på de udlånsmønstre, vi ser.

Hanne Sørensen, bibliotekar Tønder Bibliotekerne


Annonce

Find mere inspiration

På Tønder Bibliotekernes hjemmeside kan du finde meget mere inspiration til, hvad du skal læse i din sommerferie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Nordtyskland

Risikerer fængsel: Tysk familiefar tog på McDonalds, selv om han vidste, han var smittet

Trekantområdet

Dagens coronatal for Fredericia er klar: Vigtigt parameter falder fortsat - men flere er konstateret smittet

Annonce