Annonce
Kultur

Sommerferien skydes i gang af borgmesteren og hans indianere

Sidste år var der masser af aktiviteter for børn og unge på Degnevej, men i år rykker Fritidsbutikken og Aktiv Fritid indenfor i EFI-Hallen og har hele familien som målgruppe med sommerferieaktiviteterne.  Arkivfoto: Jacob Schultz.
Fra næste uge har skolebørnene sommerferie, og der er rig mulighed for at prøve kræfter med både kendte og nye aktiviteter. Byrådspolitikere og tre andre hold skyder tirsdag aktiviteterne i gang med høvdingebold i EFI-Hallen.

Esbjerg Kommune: Sommerferien står for døren.

Fredag ringer klokken ud for sidste gang i dette skoleår for folkeskoleeleverne, og forude venter seks ugers ferie.

Det er samtidig starten på Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov med aktiviteter for børn fra 0. klasse til 10. klasse.

Annonce

I år bliver der i højere grad end tidligere satset på de lokale klubber og foreninger, der laver aktiviteter for børnene, og der er flere end 30 aktiviteter at vælge imellem i det store katalog, lige fra amerikansk fodbold over forfatterværksted og fodbold til revy.

Det er samtidig en god mulighed for foreninger og klubber, der har været presset af coronanedlukning, til at vise flaget, siger formand for Kultur- & Fritidsudvalget, Maybritt Andrea Andersen (K):

- Jeg vil gerne sige en stor tak til alle de lokale foreninger og institutioner, som har valgt at åbne dørene i sommerferien og være med i Sommerferiesjov. Det er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi sammen skaber rammerne for det gode liv her i vores kommune. Børnene og de unge får med Sommerferiesjov mulighed for nogle gode oplevelser. Samtidig kan det at prøve en ny aktivitet måske danne grundlag for en varig ny fritidsinteresse og dermed flere medlemmer i foreningerne, siger hun i en pressemeddelelse.

Hele familien

Mens kommunens aktiviteter i Sommerferiesjov retter sig mod skolelever, har Fritidsbutikken og Aktiv Fritid  med deres sommerferieaktiviteter i EFI-Hal 1 fokus på hele familien.

Det er i bund og grund en genstart af Familieidræt, der skulle have været sat i gang i efteråret, men som lynhurtigt blev lagt ned igen af corona,  forklarer fritidskoordinator Karin Schwartz fra Aktiv Fritid.


Jeg forudser, at det bliver et langt, sejt træk, men der er virkelig brug for tilbuddet.

Karin Schwartz.


- Det er meningen, at Familieidræt skal køre fast en gang i ugen efter sommerferien, og aktiviteterne i sommerferien er sådan set en opstart af det. Jeg forudser, at det bliver et langt, sejt træk, men der er virkelig brug for tilbuddet. Vi har mange foreningsløse børn i området, og der er en del familier med mange børn. Det betyder, at det kan være svært for en otte-årig dreng at komme til fodbold, fordi mor ikke har tid til at følge ham derhen. Her kan hele familien være med, der er aktiviteter for alle, og der er kaffe og socialt samvær for forældrene, forklarer Karin Schwartz.

Annonce

Høvdingebold

Fritidsbutikken fik en donation på 250.000 kroner fra Sallingfonden, og for de penge er det blevet muligt blandt andet at tilbyde klatrevæg, gulvcurling, springbane, stangtennis, boldspil, brætspil i sportscafeen, bordfodbold og bobspil.

Det er hver tirsdag mellem klokken 14 og 17 i uge 26 til 31, at børn og deres familier kan prøve kræfter med de forskellige aktiviteter i EFI-Hallen.

Allerede tirsdag den 22. juni bliver der taget forskud på Sommerferiesjov for familier, når en dyst i Høvdingebold er på programmet. Her skal et hold byrådspolitikere med borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) som høvding dyste mod hold fra Bilka, fritidsbutikken og DGI Sydvest.

Sommerferieaktiviteter

Programmet for Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov med flere end 30 aktiviteter kan ses på hjemmesiden sommerferiesjov.esbjerg.dk

De fleste aktiviteter er gratis, men til enkelte af dem skal der købes billet. Nogle steder kan man bare møde op, mens andre kræver tilmelding.

Sommerferiesjov for Familier i EFI-hallen begynder tirsdag den 29. juni og kører hver tirsdag mellem klokken 14 og 17. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

Annonce
Kultur For abonnenter

Fem stjerner: Historier om bøgernes forunderlige historier

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Tønder For abonnenter

Michelle og Bo flyttede til Tønder for at få mere ro efter en turbulent tid med deres alvorligt syge datter: - Det er det bedste, vi har gjort længe

Vejen

Ungt nybyggerpar: Rødding har det hele

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Sydjylland For abonnenter

Speciallærer sagde stop: Elever kastede med knive, borede blyant i Lises hånd og rev hårtotter ud af hendes hovedbund

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Musiksted skal ud at vække appetitten på livemusik: - Vi skal løbe det i gang igen

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Navne

Den sorte skønhed fangede Heidi og Jørgen

Varde For abonnenter

26 år gammel flyttede Nadia i eget hus - alene men med hund

Esbjerg For abonnenter

Efter et liv med tandpasta på væggene og dybe depressioner skulle Kristina vente fire måneder på hjælp: - Når jeg endelig har besluttet mig, så vil man også bare gerne have hjælpen

Haderslev

Kræn laver musik med udspring i sin diagnose: Det er som terapi for mig

Annonce