Annonce
Aabenraa

Sommergolf i Løjt: Sporten og det sociale går hånd i hånd

504 golfspillere har nydt den smukke natur og de gode rammer under golfugen på Løjt Land. Foto: Claus Thorsted
504 golfspillere dyster og hygger sig på golfbanen i Løjt. Golfugen er blevet en tradition, som mange ser frem til med forventning.

Løjt: De hygger sig - der falder nogle sjove bemærkninger af. Men det er også en sport af spille golf, hvilket 504 gør i denne uge i Aabenraa Golfklub på Løjt.

Det er rekordtilmelding til den traditionelle golfuge, hvor der spilles forskellige turneringer hver dag.

- Der var tidligere en sommerturnering, som flere golfklubber arrangerede. Den er afskaffet, og det er sådan set den turnering, som vi har overtaget. Det er populært, og mange lejer sommerhuse i området i den uge, hvor de spiller golf, siger Finn Aagaard Andersen, som er pr-mand i Aabenraa Golfklub.

Han var selv med i torsdagens parturnering sammen med sin kone Inge, og de gik runden på golfbanen sammen med Hanne og Nikolai Fink fra Aabenraa.

- Jeg er nybegynder og har ikke været med til dette arrangement tidligere. Det er meget hyggeligt, og man får jo snakket med en masse andre i pauserne, siger Hanne Fink.

Hendes mand er en mere habil spiller, og han har naturligvis været med til at lære sin kone op i golfspillet.

- Så jeg har aldrig spillet så meget golf som nu, slår Nikolai Fink fast.

Annonce

Golfugen

Aabenraa Golfuge afvikles af Aabenraa Golfklub på Løjt Land over fire dage fra mandag til torsdag i uge 29.

Turneringen i år er den fjerde i rækken.

Der har næsten været fuldt hus, idet loftet på deltagere er nået på tre af de fire spilledage.

Stolte over deltagelse

Jonna Andersen er formand for Aabenraa Golfklub, og hun er stolt over, at klubben kan trække så mange deltagere til en golfuge.

- Jeg tror, at det er hele stemningen og måden, som vi arrangerer det på. Vi er jo en lille klub, og vi er ikke så fancy herude hvad det kulinariske angår. Men bare folk kan købe en ringriderpølse, så er det godt, siger Jonna Andersen.

Ved et bord på terrassen sad fire mænd og nød en fadøl, efter at de havde spillet deres runde.

- Det sportslige er det vigtigste for mig, og jeg tror, at det gik ret godt. Men vi får første resultatet, når alle er færdige med at spille, sagde John Frank Jensen fra Aabenraa.

Ved siden af ham sad Ernst Meienburg fra Bedsted, og han var ikke helt enig med sin sidemand om, hvad der er det væsentligste ved at spille med i golfugen.

- For mig er det sociale det vigtigste, slog Ernst Meienburg fast.

Det er fjerde år, at Aabenraa Golfklub arrangerer golfugen, og der har været tryk på i fire dage. Herunder en aftenfest med helstegt pattegris.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce