Annonce
Tarm

Sommerhussagen: Naturfredningsforening forventer restriktiv praksis

Nina Larsen Saarnak gør det klart, af Danmarks Naturfredningsforening i sommerhussagen ikke er færdige med at se bagud. Omfanget og konsekvenserne skal kortlægges. Pressefoto
- Jeg kan ikke forestille mig, at Ringkøbing-Skjern Kommune kommer til at give tilladelse til byggeri i beskyttet natur, siger Nina Larsen Saarnak fra DN efter et møde med kommunen om sommerhussagen.

Ringkøbing-Skjern: - Det er en alvorlig sag. Kommunen har misligholdt sin forpligtelse til at beskytte naturen. Og det drejer sig om flere hundrede huse og derudover endnu flere hundrede småbebyggelser som er opført midt i noget af vores beskyttede natur.

Sådan siger leder for lokale sager Nina Larsen Saarnak, Danmarks Naturfredningsforening (DN), som mandag mødtes med Ringkøbing-Skjern Kommunes forvaltning om paragraf 3-sagen.

Sagen drejer sig om 750 sommerhuse beliggende i en række områder på Holmsland Klit, som siden 1992 har været omfattet af naturbeskyttelsesloven - uden at amt og kommune har administreret efter det.

Først i december 2018 erkendte kommunen, at naturbeskyttelsesloven skulle have været anvendt, hver gang der blev søgt tilladelse til opførelse af nye sommerhuse eller udvidelse af eksisterende huse beliggende i beskyttede naturtyper – de såkaldte paragraf 3-områder.

Siden 1992 er der givet 590 tilladelser til ny- og ombygninger af huse på arealer med beskyttede naturtyper som klithede eller strandeng.

Kommunen retter nu ind, hvilket betyder, at ejerne af de 750 sommerhuse for fremtiden skal søge dispensation, inden de populært sagt stikker spaden i den beskyttede jord.

Fagchef Lone Rossen har gjort det klart, at kommunen ikke vil dele dispensationer ud med rund hånd, men heller ikke på forhånd vil afvise alt.

Nina Larsen Saarnak hos DN forventer en meget restriktiv praksis fra kommunens side.

- Kommunen kommer til at tage dette meget alvorligt. Jeg kan ikke forestille mig, at kommunen kommer til at give tilladelse til byggeri i beskyttet natur, hvilket vil være i strid med loven. Beskyttelsen af naturen gælder, hvis de forhold, der skal beskyttes, er til stede. Loven gælder overalt i Danmark, også i Ringkøbing-Skjern. Men kommunen har ikke opfyldt sin forpligtelse til at beskytte naturen, og det er et stort problem, siger Nina Larsen Saarnak.

Hun betegner sagen som helt unik.

- Jeg har aldrig hørt om lignende sager, hvor et amt og siden en kommune i så stort et omfang har set bort fra beskyttelsen af kystnaturen, siger hun.

Kommunen forventer, at DN vil køre en prøvesag ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, når kommunen giver dispensation til en udvidelse af et hus eller sågar til nybyggeri af et sommerhus. Dispensationen skal i givet fald gives efter en konkret vurdering af den pågældende grund, har kommunen meddelt.

- Men hvis der er beskyttede naturtyper på grunden – klithede eller strandeng – vil dispensationen til byggeri i naturen ikke kunne gives. Og det er uanset, om grunden ligger ved siden af en allerede bebygget grund. Også hvor huse skal renoveres på soklen, vil det forudsætte dispensation, fordi biler, byggematerialer og maskiner vil påvirke naturen omkring huset. Sådan er reglerne, og dem skal kommunen naturligvis overholde, forklarer Nina Larsen Saarnak.

Hun betegner mødet kommunens forvaltning som fint, men går kraftigt i rette med fagchef Lone Rossens udtalelse om, at det handler om at komme videre og ikke se bagud.

- Danmarks natur er i tilbagegang og arterne er truede. Dette er ikke en sag, vi kan tage let på. Hvis Lone Rossen havde deltaget i mødet ville hun have hørt, at DN ind til flere gange understregede, at vi langt fra er færdige med at se bagud. Vi afventer lige nu kommunens analyse af, hvor store naturområder, der er tale om, og hvad den fejlagtige administration har betydet for naturkvaliteten, og vi afventer konkrete bud fra kommunen på, hvordan dette kan kompenseres. Når vi har det overblik, kan vi gå i dialog med kommunen om, hvad der kan gøres fremadrettet, siger Nina Larsen Saarnak.

Sommerhussagen

Sagen handler om sommerhuse beliggende på Klægdalen, Krylen, Esebjergvej og dele af Krogen i Houvig. Dele af Jakob Bondes Vej, Frans Julius Vej og Lyngsletten i Klegod, den sydlige del af Fladsbjergvej, Stormkløven og Klitsvinget i Klegod, dele af Tingodden og Søholmvej i Aargab, dele af Vesterledvej, Riskrogvej og Havbjergevej i Haurvig, samt dele af Sommervej, Skodbjergevej, Hareklit, Havvej og Sandvej i Skodbjerge. Også et område i det nordlige Hvide Sande er omfattet.

I 1992 har disse områder status som landzone, da der endnu ikke er lavet en lokalplan, der gør dem til sommerhusområde. Da naturbeskyttelsesloven vedtages i 1992, bliver arealerne, som har karakter af hede eller strandeng, med ét slag beskyttet som såkaldte paragraf 3-områder.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Henrik forlod hamsterhjulet og flyttede til en ø: Tjener en fjerdedel og har aldrig været lykkeligere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Jørgen kæmper om at blive Danmarks bedste kloakmester: - Det er vigtigt for mig at vide, at jeg gør et godt stykke arbejde

Annonce