Annonce
Sønderborg

Sommerkronik: Lysabildpræsten fra Vestindien

Efter en række på Vestindien blev Didrik Riisbrichs i formentlig 1681 præst i Lysabild Kirke. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

Sydals: I denne tid, hvor der også er stor fokus på den dunkle danske kolonitid, der ikke kun kaster glans over riget, er det værd at bemærke, at Lysabild på Als har sin beskedne andel i begivenhederne.

Præsten i Lysabild i årene 1821-1833 hed Martin Reenberg Meldal – født 1794 død 1833.

Denne præst udarbejdede omkring 1830 en ”Krønike for Lysabild Sogn”, hvori han blandt andet portrætterede de præster, der havde resideret i sognet siden reformationen. Med ham selv i alt 14. Det er ganske omfattende og underholdende, hvad han har kunnet finde frem til.

Om den 6. præst Didrik Christian Riisbrich (1677-81) har han ingen oplysninger ud over nævnte embedstid, der i øvrigt ikke er helt korrekt.

Nævnte Riisbrich er dog nok en af de mere kendte, når man først dykker ned i historien. Født 1650 i Haksted, Slesvig, student fra Sorø 1665.

Ved oprettelsen af kolonien Sct. Thomas i Vestindien i 1666 – først med guvernøren Erik Nielsen Smed (Smit) og fra 1672 under guvernør Jørgen Iversen Dyppel – blev der brug for en præst.

De første år blev de kirkelige handlinger afholdt i det røde fort i Charlotte Amalie opført 1672-78. Først senere opføres den lutherske kirke Frederikskirken. Præsten Kjeld Jensen, Slagelse var der et par år, men rejste hjem for så igen at tage over Atlanten i 1675.

Under denne rejse døde han imidlertid, og den næste i rækken faldt død om ved ankomsten.

Annonce

For de eventyrlystne

Herefter var det Didrik Riisbrichs tur til at indtræde i embedet i 1675. Hvad der drev ham er uvist. Der var de eventyrlystne, men et eftertragtet mål var det næppe for ret mange. Dertil var forholdene for usikre.

For mange har det nærmest været en form for landsforvisning. I 1680 boede der 156 hvide og 175 slaver. Første ladning af sidstnævnte dateres til 1673. Riisbrich havde allerede ved sin ankomst medbragt et noget blakket ry.

Under overfarten havde han skabt forargelse med sin drukkenskab, der havde ført til flere slagsmål mellem ham og besætningen. En enkelt skulle han have sparket, så han mistede førligheden.

Skipperen havde derfor pryglet præsten og truet med at kaste ham overbord. Overfarten havde i det hele taget ikke været behagelig. Undervejs havde kapere (sørøvere) overfaldt og plyndret skibet samt frarøvet Riisbrich alle hans ejendele. Rejsen var derved blevet længere end beregnet.

Annonce

Hustru fik dødsfeber

Vel ankommet til Sct. Thomas 9. juni 1675 blev Riisbrichs kone, Johanne Andersdatter, syg af den på de kanter så frygtede feber og døde.

Riisbrich havde fået lovning på en præstegård på øen, men i stedet fik han tildelt en hytte. Da tanken var, at præsten skulle undervise planternes børn, bad han om at få lov til at opføre en stue til formålet. Heller ikke dette mente guvernøren var nødvendigt, og henviste til, at han kunne bruge hønsehuset.

Riisbrich fortsatte med at drikke, og snart fulgte yderligere skandaler. Ved gudstjenester var han af og til beruset. Ved selskaber var han pinlig overfor kvinderne og flere gange blev han fundet døddrukken i vejkanten.

Bedre blev det ikke, da han i et par tilfælde forgreb sig på andres ejendele. En gang forsøgte han at stjæle sukker i kompagniets pakhus ved at putte det op under præstekjolen. I et andet tilfælde stjal han en kalkun fra en planter.

Annonce

Guvernør var utilfreds

Også den blev skjult under præstekjolen, men da benene stak ud under kjolen blev han iagttaget af en arbejder, der dog i første omgang af præsten blev truet til falsk vidneudsagn. Riisbrich truede også med injurier mod planteren, men måtte til sidst vedgå sin brøde. Guvernøren gjorde dog ikke yderligere ud af den noget pinlige sag.

Forholdet mellem Riisbrich og guvernøren blev aldrig godt. Guvernøren var utilfreds med prædikerne, og da Riisbrich ønskede at afholde kirkelige handlinger for den reformerte menighed, der ingen præst havde, og ønskede at afholde disse på tysk, fik han forbud mod dette. Guvernøren anså det for en nedgørelse af det danske sprog. Men en del af menigheden forstod tysk bedre end dansk og med sin slesvigske baggrund, har Riisbrich helt sikkert mestret tysk.

Uagtet Riisbrich forsøgte at alliere sig med modstandere af guvernøren og fremførte deres klager i et skrift til direktionen og i sine prædikener begyndte at rette angreb mod tyranner - guvernøren og hans stab - var hans dag som præst i Vestindien talte ligesom hans støtter.

I 1677 blev han sat fra bestillingen men undgik en kommissionsundersøgelse for sin embedsperiode.

Annonce

Fik stilling på Sydals

Men en stilling som præst skulle han jo have. Og det blev Lysabild. Selvom Meldal angiver 1677 som ansættelsesår er det mere sandsynligt, at hans embedsperiode først begyndte i 5. februar 1681. Samme år 16. juli giftede han sig igen.

Denne gang med Catrine Monrad og året efter – 6. maj 1682 blev sønnen Johan Christian Riisbrich født i Lysabild præstegård. En præstegård, der var opført 1627 af en af forgængerne Conradi den anden, og som måske den dag i dag stadig indeholder enkelte mure fra dengang til trods for de mange ombygninger og renoveringer, der er foretaget gennem tiderne.

Men Riisbrich var det ikke forundt at sidde længe i embedet – han døde 8. februar 1683 og blev begravet på Lysabild kirkegård – blot 33 år gammel. Så han nåede ikke at få sat et større præg på sognet.

Det har næppe været de store skatte, Riisbrich har kunnet tage med fra sit lidet vellykkede ophold i kolonien.

Sønnen blev senere præst og provst på Als, så den teologiske arv fortsatte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce