Annonce
Tarm

Sommerlæselystkampagne for børn fra 1. til 5. klasse.

Hvert år deltager rigtigt mange børn i kommunen i bibliotekernes SommerLæselyst-kampagne for børn, der går i 1. til 5. klasse.
Annonce

Hvert år deltager rigtigt mange børn i kommunen i bibliotekernes SommerLæselyst-kampagne for børn, der går i 1. til 5. klasse. Det handler om at opretholde sit læseniveau hen over sommeren og læse fordi man har lyst. For læsning er meget andet end det, der foregår i skolen.

Fri fra lektier, madpakker og fastlagte skemaer – forude venter sol, sommer, is, vand og ikke mindst masser at tid. For langt de fleste børn er sommerferien lig med afslapning og tid til mange af de aktiviteter, der ellers ikke altid er plads til i en travl hverdag.

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne opfordrer til at sommerferien også bliver tid til fordybelse og læsning. Forskellen på de stærke og svage elever vokser ofte i løbet af sommeren og lystlæsning i ferien kan have stor betydning for det niveau, børnene møder op med til næste skoleår.

Lystlæsning kan også gøre det meget nemmere for ungerne at komme tilbage i gear efter ferien.

Annonce

Vind en fest

Alle børn der går i 1. til 5. klasse her inden sommerferien inviteres nu til at deltage i læsekampagnen SommerLæselyst arrangeret af Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne. Det er nemt at være med. Det handler nemlig helt enkelt bare om at læse så mange bøger som muligt i sommerferien.

Hver gang man har læst tre bøger, udfyldes en stemmeseddel, hvor børnene bliver bedt om at tildele bøgerne smileyer. Stemmesedlen kan hentes på riskbib.dk eller på dit lokale bibliotek i Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk.

De udfyldte stemmesedler afleveres på et af bibliotekerne senest d. 22. august. Hver seddel, der afleveres, giver et lod i puljen om at kunne invitere en ven og en forældre med til en festlig eftermiddag på Videbæk Bibliotek fredag d. 11. september. Her er biblioteket vært med lidt godt til ganen, en spændende teaterforestilling samt et diplom og en boggave til vinderne.

Der vil blive udtrukket 25 vindere samlet i kommunen.

Annonce

Læs af lyst

Alle bøger tæller, så uanset om du er til fagbøger, tegneserier, kærlighed eller gys, så kan du deltage i konkurrencen.

På alle bibliotekerne står børnebibliotekarerne klar til at tilbyde spændende sommerferiebøger til børnene uanset læseniveau. Er man mere til elektroniske bøger eller lyd, så findes der mange gode bud på eReolen og eReolen GO!.

Husk også selv at gribe en bog og vær et godt forbillede for dit barn eller barnebarn. Hvis du selv læser inspirerer du samtidig barnet til at læse og interessere sig for bøger.

Rigtig god SommerLæselyst til alle børn (og voksne)!

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce