Annonce
Esbjerg

Sommerliv: Der bliver masser af musik på Fanø i 2021

Det er usikkert, om tusindvis af mennesker får lov at samles til Fanø Vesterland 2021. Til gengæld ser det ud til, at "Sommerliv" med 14 koncerter i Nordbys gader kan få sin debut næste sommer, også under de gældende restriktioner.  Arkivfoto: John Randeris
I to uger i højsæsonen vil det centrale Nordby blive fyldt med musik. Det er folkene bag Fanø Vesterland, der under overskriften "Sommerliv" vil afvikle 14 koncerter med forskellige artister.

Fanø: Det er fortsat usikkert, om festivalen Fanø Vesterland kan blive afviklet næste år, men der skal musik ud til folket under alle omstændigheder, mener arrangør af festivalen, Jesper Møller.

I uge 28 og 29 bliver der derfor under titlen "Sommerliv" linet up til 14 koncerter på 14 dage med 14 forskellige artister på et lukket område ved den gamle brugs i Nordbys hovedgade, og det bliver i  festivalens ånd.

- Vi har i lang tid ønsket, at Fanø Vesterland skulle være mere end to dage i maj og så slut. Vi har omkring 600 frivillige og en fantastisk opbakning fra erhvervslivet, samarbejdspartnere og en trofast skare af festivalgæster. I sommers, hvor der ellers var ekstra mange turister på Fanø, stod jeg en aften ved sparekassen i Hovedgaden, og der var ikke et øje, for der skete ingenting. Det satte gang i vores tanker og planer om en udvidelse, og den kommer så altså nu, siger Jesper Møller.

Annonce

Genkendeligt

Planen er at omdanne parkeringspladsen til et lukket område med mobilscene og plads til 420 siddende gæster, og så skal der være boder med streetfood og andet på pladsen, så stilen er genkendelig fra festivalpladsen fra Fanø Vesterland.

Og det bliver musikken også, selv om navnene ikke er offentliggjort endnu.

- Det bliver gode, danske navne, der også kunne stå på scenen ved Fanø Vesterland, siger Jesper Møller, der vil løfte mere af sløret de kommende dage.

Han har arbejdet på projektet i fire måneder, og der er lavet lydberegninger, så naboerne til den mobile koncertplads ikke får for store gener. Antallet af tilskuere er lavet ud fra de nuværende coronarestriktioner og -påbud, så det er muligt at afvikle "Sommerliv", hvis der fortsat er begrænsninger.


Det er selvfølgelig lidt et sats at binde an med, men vi trænger allesammen til at lave noget og til at opleve noget.

Jesper Møller


- Det er selvfølgelig lidt et sats at binde an med, men vi trænger allesammen til at lave noget og til at opleve noget. Jeg kan mærke, at der er brug for det, og det kan godt være, at vi udvider konceptet til også at omfatte andre aktiviteter på pladsen i løbet af dagen. Nu sparker vi fra land i 2021, og det er da mit håb, at det kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed, siger Jesper Møller.

Sommerliv

Det er folkene bag Fanø Vesterland, der arrangerer "Sommerliv" i 2021.

På parkeringspladsen ved den gamle brugs i Hovedgaden skal der i uge 28 og 29 afvikles 14 koncerter med 14 forskellige artister.

Pladsen åbner klokken 17.00, klokken 19.30 begynder koncerten, og klokken 22 er det slut.

Navnene på de optrædende artister offentliggøres i denne og næste uge, og billetterne bliver sat til salg fra tirsdag den 1. december klokken 10.

Billetprisen bliver 295 kroner.


Jesper Møller er manden bag Fanø Vesterland, og han har længe ønsket at udvide konceptet. Det sker med Sommerliv i sommeren 2021. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Tre smittede familier tæt på at lukke Esbjerg Gymnasium: Borgmester kræver anden model for nedlukning

Annonce