Annonce
Sønderborg

Leif Maibom om skuffende billetsalg: - Det er meget op ad bakke

Sønderborg Sommer Revy mangler at sælge 1500 billetter for at nå salgstallet for 2018. Arkivfoto: Timo Battefeld
Sønderborg Sommer Revy har haft en god juni, men juli har sværere ved at sælge billetter end forventet, siger revydirektør Leif Maibom.

Sønderborg: Sønderborg Sommer Revy solgte 90 procent af billetterne til forestillingerne i juni, men med juli har sommerrevyen ramt en hård bakke, der er svær at komme op ad.

- Juni var bedre end sidste år, men i juli er vi dykket. Vi har ramt en mur, og det er meget op ad bakke, sige revydirektør Leif Maibom.

Der er 20.000 billetter til salg til dette års 40 forestillinger. Lige nu er der solgt 16.500 billetter med tre uger tilbage af revyen. Sidste år blev der lidt skuffende solgt 18.000 billetter. Leif Maibom kender ikke svaret på, hvorfor det lige nu er sværere at sælge revybilletter i Sønderborg.

- Tilbagemeldingerne fra publikum er, at det er en rigtig god revy. Men jeg hører fra vores kollegaer, at det også kniber andre steder landet. Måske har vi ramt en af disse bølgedale. Det har vi prøvet før, og det skal vi komme over. Men det er synd, at det rammer lige nu, hvor Jeanne Boel og Klaus Kristensen skal tage over og har rykket teltpælene op og er flytter hertil, siger Leif Maibom.

Annonce

Jeg håber, at vi de næste tre uger kan få lidt mere gang i lokalbefolkningen. Men vi skal selvfølgelig også passe på med at klynke. Sådan er vilkårene bare lige nu. Humøret er højt, men det er selvfølgelig sjovest, når de røde lamper er tændt.

Leif Maibom, revydirektør

Meget kultur koster

Revyparret Leif og Johnna Maibom trækker sig de kommende år mere og mere tilbage for at overlade revyen til Jeanne Boel og hendes mand, Klaus Kristensen, der for nylig er flyttet til Augustenborg.

- Generationsskiftet kan selvfølgelig mærkes, men det har ramt hårdere, end vi havde troet. Det var måske naivt at tro, at det ikke ville påvirke revyen væsentligt, at jeg ikke er med på scenen mere. Der er nok for mange, der har tænkt, at de vil prøve noget andet. Odense Sommerrevy har kostet os mange fynske gæster, siger Leif Maibom.

Desuden mener, Leif Maibom, at en del lokale har valgt revyen fra, samt at et stort kulturudbud i Sønderborg hele sommeren også påvirker revyen.

- Jeg håber, at vi de næste tre uger kan få lidt mere gang i lokalbefolkningen. Men vi skal selvfølgelig også passe på med at klynke. Sådan er vilkårene bare lige nu. Humøret er højt, men det er selvfølgelig sjovest, når de røde lamper er tændt, siger Leif Maibom.

2017 blev revyens største succes i revyens historie med lutter udsolgte forestillinger og en uges ekstraforestillinger, så det samlede billetsalg endte på 25.808.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce