Annonce
Kultur

Sommerrock giver også genlyd på Ryes Plads

Selvfølgelig bliver der også lagt op til fest på Ryes Plads, når Sommerrock indtager Fredericia fredag. Den Engelske Pub står for musikarrangementet sammen med Spar Nord. Pubben er ikke længere medlem af Fredericia Shopping, men det er Spar Nord, og derfor var forventningen, at også musikunderholdningen på Ryes Plads var kommet med i det officielle program. Det skete ikke. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Der bliver traditionen tro også musik ved Ryes Plads under Sommerrock. Musikprogrammet ved Den Engelske Pub kom ikke med i det officielle program.

Fredericia: Der bliver musik i hele byen, når Sommerrock fredag ruller i gang. I den indre by er der scener i gågaderne og på pladser, og også på Ryes Plads ved Den Engelske Pub.

- Vi er ikke længere medlem af Fredericia Shopping, så derfor er vi ikke kommet med i det officielle program, som Shopping har præsenteret. Men selvfølgelig har vi også musik på Ryes Plads, som vi plejer. Vi har arrangeret det i samarbejde med Spar Nord, siger restauratør Peter Lindvig.

Spar Nord er medlem af Fredericia Shopping, og derfor havde man en forventning om, at også Ryes Plads-arrangementet var omtalt i det officielle program, men det blev det ikke.

- Det er vi selvfølgelig lidt ærgerlige over, men sådan er det, siger Peter Lindvig, som præsenterer Barock, der bliver suppleret med Moonjam-saxofonisten Jens Haack og traditionen tro slutter af med Sct. Pepper på pladsen.

Annonce
Vi er ikke med i Fredericia Shopping længere, men det er Spar Nord, som vi arrangerer sammen med, så det er ærgerligt vi ikke er med i programmet.

Restauratør Peter Lindvig

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce