Annonce
Kultur

Sommersangen aflyst i Mariehaven: Musikere laver video til fans

Helge Engelbrecht and Friends kommer tidligst på scenen til Mariefestivallen i Ansager i september. I mellemtiden kan fans trøste sig med en nye video fra bandet.

Uanset hvor smuk troubaduren Helge Engelbrechs "Sang til Livet" er, så er den trods alt kun en beskeden trøst til de mange fans, som nu må leve med, at regeringens hårde nedlukning af landets kulturliv hele sommeren betyder, at Mariehaven i Ansager må aflyse samtlige sommersang-koncerter i år.

- Vi kunne alle høre statsminister Mette Frederiksen redegøre for den gradvise åbning af Danmark ovenpå COVID-19-epidemien. Ligesom alle andre hørte vi, at forbuddet mod store forsamlinger fastholdes til udgangen af august. Det betyder desværre, at der ikke bliver Sommersang i Mariehaven i år.

- Om alt går vel mødes vi til Mariefestival i den første uge i september, siger Helge Engelbrecht.

- Præcis hvad og hvordan vi gør herfra, skal vi bruge den næste tid på at finde ud af og så melder vi mere detaljeret ud, så snart vi er lidt længere i processen. Vi beder om jeres tålmodighed og vender tilbage, så snart vi kan.

Og det er her, "Sang til Livet" kommer ind i billedet. Helge Engelbrecht and Friends har indspillet en ny video "hver for sig og sammen." Samtlige musikere er filmet i hver deres hjem.

Se videoen øverst i artiklen.

Helge Engelbrecht under en af de mange Sommersang i Mariehaven i Ansager. I år er de alle aflyst. Aktivfoto: Joan Karlsen
Helge Engelbrecht under en af de mange Sommersang i Mariehaven i Ansager. I år er de alle aflyst. Aktivfoto: Joan Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce