Annonce
Haderslev

Sommersted: Svend Brandt holder fast - politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer skal ud

Sommersted Plejehjem har været genstand for megen kritik. Den heftige kritik har især været rettet mod den øverste ledelse. Foto: Stine Hygum
Sommersted Plejehjem bliver et punkt på byrådets dagsorden, når Haderslev Byråd holder møde den sidste tirsdag i april. Det sker qua et medlemsinitiativ fra Enhedslistens Svend Brandt.

SOMMERSTED: Enhedslistens Svend Brandt bekendtgjorde i et læserbrev for et par uger siden, at hvis ikke de politisk udpegede medlemmer af Sommersted Plejehjems bestyrelse, formand Rita Juhl (V) og næstformand Jan Christensen (S), frivilligt trådte tilbage, så ville han fremsætte et medlemsinitiativ om, at byrådet skulle afsætte dem og indsætte to nye medlemmer.

Efter voksenudvalgets møde den 12. april, hvor udvalgets medlemmer også drøftede sagen vedrørende plejehjemmet, sagde Svend Brandt:

- Jeg har endnu ikke hørt noget, der har fået mig til at ændre ved den plan. Der er behov for styrket ledelse, og det ville være bedre med en professionel bestyrelse, siger Svend Brandt.

Annonce

Initiativ fremsendt

Da han søndag aften endnu ikke havde hørt om frivillige fratrædelser, valgte han at fremsende sit medlemsinitiativ, som han begrundede således:

”Byrådet udpegede 2 medlemmer til bestyrelsen ved Sommersted Plejehjem d. 7. december 2017. Enhedslisten vurderer, at vores udpegede medlemmer af bestyrelsen ikke sikrer optimal drift af plejehjemmet, hvorfor jeg ønsker, at byrådet udpeger to nye medlemmer til bestyrelsen som erstatning for de to nuværende. De to nye medlemmer skal være med til at sikre mere professionelt bestyrelsesarbejde, indtil plejehjemmet eventuelt bliver kommunalt, som et enigt voksenudvalg har ønsket undersøgt.”


Enhedslisten vurderer, at vores udpegede medlemmer af bestyrelsen ikke sikrer optimal drift af plejehjemmet.

Brandt i medlemsinitiativ


Han er i hvert fald sikret mindst to stemmer for sit forslag, idét Enhedslisten på næste byrådsmøde er repræsenteret med to medlemmer. Claus Larsen er indkaldt som suppleant for Alternativets Mogens Rerup, der pt. er sygemeldt og indlagt. Han blev oprindeligt valgt i byrådet for Enhedslisten.

Annonce

Behov for løsning

Brandt tror dog, at flere vil stemme med ham, fordi der ifølge ham er bred enighed om, at der er behov for at gribe ind:

- Der kan ske det, at byrådet udpeger to nye medlemmer til bestyrelsen for Sommersted Plejehjem på tirsdagens møde, eller at man siger, det skal vi lige vende og forberede, og så kommer det til at ske på næste møde. I min indstilling har jeg også skrevet ”subsidiært på næste byrådsmøde”.

På voksenudvalgets møde blev punktet om Sommersted Plejehjem behandlet som et lukket punkt, og medlemmerne var meget lidt meddelsomme. Efterfølgende bekræftede formanden for udvalget, Venstres Holger Mikkelsen, at udvalget var nået til enighed om at undersøge, hvordan det ville være, hvis Sommersted Plejehjem skulle gå fra at være selvejende til at blive kommunalt plejehjem.

Annonce

Gammel aftale

Sommersted Plejehjem blev tilbage i 2005 en selvejende institution, der indgik en driftsaftale med den daværende Vojens Kommune. Det er den selv samme driftsaftale, der er grundlag for samarbejdet mellem Sommersted Plejehjem og Haderslev Kommune. Af den aftale fremgår det, at aftalen kan opsiges fra begge sider med et års varsel fra den 1. i den kommende måned.

JydskeVestkysten har tidligere anmodet Sommersted Plejehjem om aktindsigt i antallet af klager fra 2015 til 2021. Af plejehjemmets svar fremgår det, at plejehjemmets ledelse i den pågældende periode ”kun” har modtaget klager fra fem pårørende og to klager fra fratrådte medarbejdere.

JydskeVestkysten har i løbet af de seneste måneder fortalt om tre forskellige pårørende og to forskellige medarbejdere oplevelser med Sommersted Plejehjem.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Haderslev For abonnenter

Anklageskrift fylder 11 sider: Rerup tiltalt for at have 'fredskrænket' fem personer

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

Aabenraa For abonnenter

Sønderjysk cykelkaptajn ramt af to blodpropper: Vi tager én dag ad gangen

Varde

Nu er firmaet bag Danmarks bedste burger flyttet ud af kommunen: Slut med naboklager over lugten af stegte løg

Tønder For abonnenter

Trine Jepsen siger farvel til Schackenborg: - Jeg skal være kvinde i eget hus

Sønderborg

Vores tidligere vaner er vendt tilbage, men håndspritten står stadig: Derfor er pandemiens restriktioner hurtigt blevet fortid

Sydjylland For abonnenter

Stævning afslører: Enerådig bankdirektør bevilligede ulovlige lån til egne sønner og bestyrelsesmedlem

Sydjylland

Smitteproblemer bliver mindre i fem kommuner, men trænger sig på i en anden: Syd- og sønderjysk kommune har nu tre-cifret smittetryk

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Landsby hårdt ramt af oversvømmelser: - Alle vores ejendomshandler er gået i stå

Sydjylland

Anders troede, han skulle stemme på Venstre, men kandidattest pegede på et andet parti: - Det er stof til eftertanke

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener om Polens enegang: EU skal være en klub for retsstater

Esbjerg For abonnenter

Passer kvæg fra hesteryg i fantastisk natur: Marie nyder landbrugslivet i Canadas bjerge

Erhverv

83 års industrihistorie på danske hænder er slut: Kolding-producent af malkeudstyr er blevet opkøbt og 135 ansatte får ny ledelse

Annonce