Annonce
Nordtyskland

Sommerstorm udløser en massakre på fugleunger

På fire halliger blev 18.800 ynglende par hættemågers reder og unger skyllet i havet.
Titusinder af fulgeunger er blevet skyllet i havet efter storm i Vadehavet.
Annonce

NORDEROOG: Fra Nationalpark Vadehavet kommer der dramatiske nyheder. På de små, udsatte halliger Norderoog, Süderoog, Gröde, Habel, Südfall og Nordstrandischmoor har sidste weekends storm taget livet af en stor del af en række kystfugles afkom.

- Det er ødelæggende for alle arter, siger Eric Walter, der leder den nordfrisiske afdeling af foreningen Jordsand, der arbejder for at beskytte fuglelivet langs de tyske kyster.

Alene på fire af halligerne har højvandet i forbindelse med stormen skyllet 18.800 ynglende par hættemågers reder fyldt med unger i havet.

Allerede i begyndelsen af juni tog en storm livet af samtlige ynglende hættemågers unger på halligen Südfall.

Annonce

Uoverskuelige skader

- De samlede skader er uoverskuelige. Da vandstanden sidste weekend nåede mellem 80 og 110 over normalt højvande blev, blev halligernes forland og mange andre områder uden for digerne oversvømmet, forklarer Eric Walter.

Lignende begivenheder har også udspillet sig tidligere i enkelte tilfælde. Dette sommerhøjvande er dog det kraftigste i årevis, og fænomenet optræder hyppigere samt senere på året.


Åbenbart har den stigende vandstand i kombination med ekstremt vejr på grund af klimaændringer fået disse oversvømmelser til at indtræffe oftere.

Veit Hennig, universitetet i Hamborg.


- Åbenbart har den stigende vandstand i kombination med ekstremt vejr på grund af klimaændringer fået disse oversvømmelser til at indtræffe oftere, vurderer eksperten Veit Hennig fra det zoologiske institut på universitetet i Hamborg.

- Hvis ynglen bliver udryddet flere år i træk, kan det også svinde betydelig i bestanden af kystfugle, frygter Eric Walter.

Jordsand ejer halligen Norderoog og sætter her et videnskabeligt projekt med nøjagtige målinger af vandstanden i værk.

Annonce

Er helt ubeskyttede

- Vi bør ikke kun diskutere den stigende vandstand i fjerne egne som Marshalløerne og andre berørte øer i Stillehavet. Vi har samme problem lige her uden for vores egen husdør. Også vores halliger ligger kun en til to meter over havoverfladen, understreger Eric Walter.

De beboede halliger bliver ganske vist beskyttet mod den stigende vandstand. Det gælder til gengæld ikke for de halliger, hvor der ikke bor mennessker, men som til gengæld har stor betydning for dyrelivet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce