Annonce
Aabenraa

SOSU’er får helt ny undervisning

Sanseforløbetbyder på mange forskelligartede opgaver. Pressebillede
SOSU Syd i Aabenraa har netop indviet en ny sansehave og til efteråret kan de første SOSU’er få et 40 timers forløb, hvor de lærer at bruge naturen som middel til helbredelse og rehabilitering – de bliver de første SOSU’er i Danmark, der får tilbudt den undervisning.

Aabenraa: Alle ved, at en tur i skoven eller haven er godt, når man hænger med næbbet. Men ligefrem at bruge naturen som en del af pensum på SOSU-uddannelserne, det er ikke gjort før.

Social- og Sundhedsskolen Syd har netop indviet en sansehave, som skal bruges som et undervisningsredskab i et ellers pakket undervisningsforløb for social- og sundhedsassistenterne. Haven bookes af underviserne ligesom fysiklokalet, og så er der ellers 40 timers intens undervisning i, hvordan eleverne kan hjælpe deres fremtidige borgere og patienter med at hente styrke og ro i naturen.

- Sansehaven er lavet med bede og planter, som stimulerer mange sanser, som lugte-, føle- og synssansen, forklarer direktør Lotte Dalegaard Pedersen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi har med ansættelsen af Kirstine Bjerregaard, der snart afslutter en master i landskab og planlægning, fået en unik ekspert i at bruge naturen i sundhedsfremme og rehabilitering, og i uge 40 er hun klar med det første forløb af sin art til SOSU’er i Danmark.

- Eleverne skal stifte bekendtskab med de naturværdier der understøtter behandlingen af forskellige diagnoser som stress, angst, kronisk træthed, depression og demens m.fl.

Igennem praksis og teori, skal de designe nuværende grønne områder i deres nærmiljø, så de grønne rum bliver en effektiv ramme og ressource i omsorg, rehabilitering og sundhedsfremme, forklarer fysioterapeuten Kirstine Bjerregaard.

På verdensplan har flere forskningsprojekter peget på naturen som en effektiv ramme for sundhedsfremme.

Annonce
Sansehaven er den første af sin art i Dnamark. Pressebillede
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce