Annonce
Varde

Sosu-mangel giver nye ideer: Østeuropæere skal passe vores gamle

Svitlana Bugela er i gang med uddannelsen som social- og sundhedsassitent. Hun og datteren Oleksandra kom til Danmark for syv år siden, fordi Volodymyr havde fået arbejde hos en kartoffelavler i Lyne. Foto: André Thorup
Mange østeuropæere er kommet til Varde Kommune for at arbejde i landbrudet - nu giver ledige stillinger i ældreplejen grobund til nyt initiativ: Østeuropæere skal passe vores gamle.
Annonce

Varde: Der er mangel på medarbejdere i ældreplejen i Varde Kommune, og det er slet ikke utænkeligt, at hvis vi kommer på plejehjem, vil vi om få år blive plejet af østeuropæere.

Social- og sundhedsassistenter er nemlig blevet en mangelvare, 13 stillinger står ledige i ældreplejen i Varde Kommune, og et arrangement om et intro-forløb til sosu-uddannelsen, skræddersyet til folk fra Østeuropa, trak over 50 interesserede for 14 dage siden.

- Udviklingen i antallet af ældre har generelt været stigende gennem de seneste ti år, og tendensen med flere ældre forventes at blive endnu mere markant, samtidig med, at der bliver færre yngre, siger Christina Brinch Møller, konsulent i ældreplejen i Varde Kommune.

Det er nødvendigt at gøre noget ekstraordinært for at sikre pasning af fremtidens gamle, og det fik blikket til at falde på østeuropæerne.

Forløbet

  • For-forløbet henvender sig til personer fra Østeuropa, der på sigt ønsker at uddanne sig til at arbejde indenfor det sundhedsfaglige område i Danmark som SSA eller SSH.
  • Målet er, at deltagerne får et grundlæggende kendskab til det danske arbejdsmarked, herunder især kendskab til social- og sundhedsområdet. Målet er ligeledes at deltagerne bliver i stand til at bestå optagelsesprøven i dansk og matematik, som er adgangsgivende for at fortsætte ind på en SOSU uddannelse.
  • Før for-forløbet kompetencevurderes den enkelte deltager på Social- og Sundhedsskolen, så individuelle forløb kan planlægges.
  • Der veksles mellem skole- og praktikdel. Skoledelen afholdes på SOSU Esbjerg. Der tilbydes mentor forløb under praktikdelen.
  • Interesserede kan høre mere hos vidensperson og uddannelseskoordinator Winnie Bejder, Varde Kommune: 30526792
Annonce

Over 450 østeuropæere

I Varde Kommune bor der allerede over 450 østeuropæere, primært fra Polen, Rumænien og Ukraine, og de skal nu lokkes over på sosu-uddannelserne.

- Meget få af østeuropæerne modtager offentlig forsørgelse, og en større del af dem er formodentlig uddannet i deres hjemlande. Vi formoder, at en del er hjemmegående, eller arbejder som ufaglært i landbrug og industri, siger Christina Brinch Møller og fortsætter:

- Rekruttering af østeuropæere til ældreplejen vil kunne bidrage til at dække de ubesatte stillinger og samtidig understøtte integration af østeuropæere på det danske arbejdsmarked.

Annonce

Bliver taget godt imod

- Jeg er kun blevet taget godt imod blandt de gamle på plejehjemmene. Dér er vi jo bare mennesker, men da krigen i Ukraine var på sit højeste, fik jeg mange bekymrede forespørgsler på, hvordan det gik med min familie i mit hjemland, siger Svitlana Bugela.

Hun er fra Ukraine og har af egen drift taget uddannelsen til social- og sundhedshjælper, efter at have arbejdet som afløser på plejehjem.

Det særlige for-forløb for østeuropæere i Varde Kommune er skemalagt til et halvt år. Forløbet bliver sat i gang den 6. januar 2020. Målet er 28 deltagere.

Når deltagerne har gennemført, skal de på helt almindelige vilkår søge optagelse på uddannelserne til social- og sundhedsasistent eller social- og sundhedshjælper på skolen i Esbjerg - hvis de er blevet overbevis om, at det er noget for dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce