Annonce
Sydjylland

Sosu-skolen først i Danmark med digital assistentuddannelse

Line Kirk Øgendahl (nummer to fra venstre) er nyansat projektleder for den spritnye uddannelse på Social- og Sundhedsskolen Syd. Hun skal blandt andet sikre, at skolen gennem tæt kontakt til industrien for velfærdsteknologi er ajour med det nyeste på området. Pr-foto

27 elever begynder efter nytår på spritny uddannelse med fokus på velfærdsteknologi.

Sønderjylland: Et halvt år fra idé til køreklar uddannelse. Så hurtigt har de fire sønderjyske kommuner og Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa skabt en ny udgave af uddannelsen til social- og sundhedsassistent med særligt fokus på velfærdsteknologi i pleje- og sundhedssektoren. Endnu har ingen anden sosu-skole udbudt en tilsvarende uddannelse. Sosu Syd tager imod det første hold på 27 elever straks efter nytår.

Velfærdsteknologi kan for eksempel være hjælpemidler til handicappede eller teknologi, der kan løse rutineopgaver.

- Meningen med den nye Digi-Tech-uddannelse er, at vi som erhvervsskole skal være gearet til at levere medarbejdere med de helt rigtige kvalifikationer til blandt andet plejecentre og hjemmepleje, siger direktør, hos Sosu Syd Lotte Dalegaard Pedersen i en pressemeddelelse.

Annonce

Nødvendigt skridt

Ifølge hende buldrer velfærdsteknologiske løsninger frem, der hvor sosu-assistenter og sosu-hjælpere arbejder. Og på sosu-skolen i Aabenraa er den praktiske brug af velfærdsteknologi allerede integreret i undervisningen.

- De nyuddannede fra de seneste årgange har et godt, praktisk kendskab til teknologien, men mange af deres lidt ældre kolleger ude på arbejdspladserne har behov for støtte fra kolleger, så de både lærer at bruge og at forstå den nye teknologi, siger Lotte Dalegaard Pedersen.

Digi-Tech varer cirka to år og tre måneder. Til august begynder det første Digi-Tech-hold med mulighed for adgang direkte efter folkeskolens 9. klasse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce