Annonce
Trekantområdet

Sousa er tilbage i VB og træner snart med, men han må ikke spille kampene

Allan Sousa nåede 70 kampe i VB-trøjen, inden han tog til Belgien. Nu er han tilbage og med klubbens planer for næste sæson. Arkivfoto: Ole Nielsen
Allan Sousa indgår i Vejle Boldklubs planer for den kommende sæson, men i første omgang skal den brasilianske offensivspiller i form efter mange måneder uden fodbold.
Annonce

Vejle: Allan Sousa er tilbage i Vejle, men der går endnu et par dage, inden han slutter sig til VB-truppen.

Sousa kom tidligere på ugen til Danmark direkte fra Brasilien, og indtil videre passer han stort set sig selv.

- Tirsdag blev han corona-testet, og han skal testes yderligere én gang, inden han går med i træningen, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub.

Den anden test finder efter planen sted fredag, og er den - som den første - negativ, kommer Allan Sousa med i træningen. Og der bliver kun tale om træning, da det allerede tidligt blev meldt ud, at fodboldklubberne ikke fik mulighed for at registrere nye spillere til den igangværende sæson, selvom sæsonen blev forlænget med to måneder på grund af coronakrisen.

Annonce

Ligaen i Belgien stoppede helt

Allan Sousa tilbragte sidste sæson på en lejeaftale i St. Truinden, der spiller i den bedste række i Belgien.

Belgierne havde mulighed for at veksle lejeaftalen til en aftale af permanent karakter, men den mulighed ønskede de ikke at benytte sig af, og derfor er Sousa tilbage i VB, hvor han er på kontrakt til sommeren 2022.

- Som udgangspunkt er planen, at Sousa i næste sæson spiller hos os, siger Jacob Krüger.

Som bekendt er VB i gang med afslutningen på sæsonen 2019/20, og forberedelserne til næste sæson begynder først om en måneds tid, men alligevel ville VB have Sousa til Danmark nu.

- Han spillede senest inden coronapausen, og derfor skal vi have ham ind i træningen, så vi kan få ham klar til næste sæson, siger Jacob Krüger.

Mens de fleste europæiske fodboldligaer kom i gang igen efter coronapausen, valgte man i Belgien at stoppe turneringen helt.


Som udgangspunkt er planen, at Sousa i næste sæson spiller hos os.

Jacob Krüger, teknisk chef i VB


Allan Sousa nåede 23 kampe i den bedste belgiske række, Jupiler League.

Annonce

Den første forstærkning

Med Allan Sousa tilbage står VB med den første forstærkning til den kommende sæson, hvis ellers klubben gør arbejdet færdigt og rykker op i Superligaen.

Netop spørgsmålet om oprykning eller ej betyder, at VB for nuværende må forholde sig en smule afventende i forhold til eventuelle forstærkninger.

- Men vi mener, vi er godt forberedte på de forskellige scenarier, siger Jacob Krüger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Indbrud udviklede sig til røveri: Beboer overraskede tyve på fersk gerning

Annonce