Annonce
Sønderborg

Sovesal i trækronerne: Elever sover i ti meters højde

Sovepladsen er et fiskenet spændt ud over et stålskelet, som eleverne har hejst op i træerne. I øverste, venstre hjørne ses en rød kasse, hvor morgenmaden befinder sig sikkert fra kryb og dyrs interesse. Foto: Timo Battefeld
Fem elever fra Adventure Efterskolen i Broager har med deres træklatringslærer skabt sovepladser ti meter over skovbunden. Torsdag nat overnattede de i Kobbelskov ved Skelde og stod op til hjemmebagte kanelsnegle.

Skelde: Et hyppigt dilemma på landets efterskoler er, hvorvidt det er bedst at sove øverst eller nederst i køjesengen. Det har fem elever fra Adventure Efterskolen i Broager deres eget svar på. Torsdag aften valgte de at sove ti meter over jorden i Kobbelskov ved Skelde.

- Jeg sover bedre deroppe, siger Rebecka Birk Jensen og peger mod sovepladserne i trækronerne.

Rebværk i forskellige farver og tykkelser hænger fra fire høje bøgetræer og de tjener alle det vigtige formål at gøre trækronerne til et sikkert opholdssted. Eleverne har også lavet en svævebane med rebet, så det er nemt og sjovt at komme ned igen.

Det er for eksempel praktisk, når man skal tisse, men nogle af drengene har da også prøvet at lade vandet ud over platformen.

- Det er lidt spooky at stå der og tisse i mørket, når der er så langt ned, fortæller Jonas Madsen.

Ligeså uhyggeligt er det, at nylonrebbene kan ætses af syren, som urin og sodavand er rig på. Derfor er æbler og cola forbudt på platformen.

Annonce
Eleverne føler sig efterhånden hjemme i de ti meters højde. Albertino Bach og Rebecka Birk Jensen nyder samværet i skoven. Foto: Timo Battefeld

Enestående platform

Selve underlaget, de ligger på, er et stort fiskenet spændt rundt om en stålramme, som skolens pedel har svejset sammen efter træklatringslæreren Jacob Oddershedes forskrifter. Han er uddannet friluftvejleder og har i mange år udviklet på idéen om at hejse en forberedt platform op i træerne.

- Til mit kendskab er vi de eneste, der gør det på denne måde, siger Jacob Oddershede, mens han bager kanelsnegle på trangia i de ti meters højde.

Han har også kogt havregrød og varmet kakao, mens de morgenfriske elever har hjulpet fotograf og journalist til toppen.

- Min tilgang er den, at når eleverne får en masse praktisk erfaring med træklatring og rebsikring, så får de en fornemmelse af, hvad der kan lade sig gøre heroppe, forklarer Jacob Oddershede.

I den korte tid, som eleverne har haft træklatring som linjefag, er de blevet fortrolige med karabiner og reb. De var også med til at afvikle Klatreskovens dag i søndags, hvor de underviste både børn og voksne i bestige trætoppene på sikker vis.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce