Annonce
Udland

Spædbarn omkommer i overfyldt migrantlejr på Lesbos

Elias Marcou/Reuters
Læger uden Grænsers klinik kan ikke følge med tilstrømningen af migranter i græsk migrantlejr med 5000 børn.

Et blot ni måneder gammelt spædbarn har mistet livet i migrantlejren Moria på den græske ø Lesbos på grund af "alvorlig dehydrering".

Det oplyser organisationen Læger uden Grænser mandag.

- Vi er fuldstændig knuste over meldingen om, at en ni måneder gammel baby har mistet livet i Moria, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Spædbarnet blev sendt til en læge 10. november med symptomer på dehydrering.

Det blev besluttet at overføre barnet til et nærtliggende hospital, men spædbarnet omkom inden ankomsten til sygehuset.

Det er tredje dødsfald, der er blevet bekræftet på blot to måneder i den efterhånden overfyldte migrant-lejr.

Læger uden Grænser efterlyser akut hjælp til migranterne på Lesbos.

- Mænd, kvinder og især børn har behov for omgående at blive indkvarteret på et sikkert og passende sted på det græske fastland eller et andet EU-land, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Danske Mie Terkelsen arbejder som sygeplejerske for Læger uden Grænser i Moria-lejren. Hun fortæller, at situationen forværres i lejren dag for dag.

- Situationen er nået til et punkt, som jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle se. Der bor lige nu 15.000 mennesker i en lejr, der er skabt til 3000, og der kommer hele tiden flere til, siger Mie Terkelsen.

Omkring en tredjedel af de 15.000 migranter er børn, og ifølge Læger uden Grænser behandler organisationens læger og sygeplejersker omkring 100 børn om dagen. Heraf betegnes mindst syv som alvorlige tilfælde.

- Vi kæmper alt, hvad vi kan, men det er umuligt at følge med, som det ser ud lige nu, siger Mie Terkelsen.

Det seneste dødsfald i lejren ville ifølge Læger uden Grænser være forhindret, hvis barnet havde befundet sig uden for lejren.

Problemet for mange syge børn er ifølge Mie Terkelsen de uhygiejniske forhold, alle lever under i lejren.

- Når der er så mange børn samlet på et lille sted, så ser man rigtig mange med diarré, opkast og luftvejssygdomme, og det hele går i en cyklus.

- Vi kan behandle dem i klinikken, men vi sender dem jo tilbage til de samme dårlige hygiejniske forhold, når de skal tilbage til lejren, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce