Annonce
Vejen

Spærret Skovgårdsvej: Farten skal sættes ned i Askov

Den spærrede Skovgårdsvej giver store trafikale konsekvenser i Askov. Nu skal farten sænkes på en længere strækning gennem højskolebyen. Foto: Søren Dippel
Vejen Kommune og Askov Bylaug har drøftet de trafikale gener, som er konsekvensen af den lukkede Skovgårdsvej. 40 km/t-zonen i Askov forlænges.

Vejen-Askov: I omkring syv måneder har Skovgårdsvej mellem Vejen og Askov været spærret på grund af striden mellem Vejen Kommune og svineproducenten Martin Lund Madsen.

Den langvarige lukning af vejen har nogle betydelige trafikale gener som konsekvens for borgerne og trafikanterne i Askov. Vejen kommune og Askov Bylaug har derfor drøftet, hvordan der kan skabes større trafikal tryghed. Vejen Kommune har nu fået godkendt, at der på en del af strækningen ind gennem Askov bliver en sænkning af hastigheden til 40 km/t.

- Den langvarige lukning af Skovgårdsvej er til stor gene for rigtigt mange borgere i Vejen Kommune. Vi så allerhelst, at vejen blev åbnet i morgen, men samtidigt tør vi ikke bare lade stå til i forhold til borgernes sikkerhed i trafikken. Derfor indfører vi nu de her foranstaltninger, siger Vagn Sørensen, formand for udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Annonce
Den langvarige lukning af Skovgårdsvej er til stor gene for rigtigt mange borgere i Vejen Kommune. Vi så allerhelst, at vejen blev åbnet i morgen, men samtidig tør vi ikke bare lade stå til i forhold til borgernes sikkerhed i trafikken.

Vagn Sørensen, formand for Udvalget for teknik og miljø

Yderligere bump

Den reducerede hastighed betyder, at der skal etableres yderligere et bump på strækningen. Det nye bump placeres, hvor stien mellem Damhus og Birkevænget udmunder i Maltvej.

Samtidig er det nødvendigt at ombygge de eksisterende bump, så de er tilpasset de 40 km/t. Arbejdet med at etablere og ombygge bumpene forventes udført i midten af juni 2019.

- Vi håber desuden i år at komme i gang med at ombygge bumpet ud for skolen til en hævet flade samt at flytte indkørslen til skolens p-plads længere mod øst. Det er en del af det arbejde, der hænger sammen med etablering af cykelsti syd for Askov, men vi håber, at vi allerede i år kan få denne del udført, som ellers var planlagt til udførelse i 2020, tilføjer siger Vagn Sørensen.

Skovgårdsvej blev spærret den 22. oktober i fjor.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce