Annonce
Vejen

Spøgelsesbilist: - Jeg tænker på det hver dag

Tilkørsel og afkørsel på den sydlige motorvejsrampe ved Vejen Øst er konstueret, så vejbanerne går parallelt. Den 76-årige bilist kom i mørket til at køre forbi tilkørslen til højre og ned af afkørslen til venstre. Det resultaterede i et voldsomt sammenstød på motorvejen. Vejdirektoratet har for nogle uger siden besluttet at opstille kantsten rundt om græsset mellem de to veje, men det er endnu ikke sket. Den 76-årige H. Nielsen mener, det er en god ide. Foto: Steen Rasmussen
En 76-årig bilist fra Esbjerg forvildede sig i julen ned ad den forkerte motorvejsrampe ved Vejen Øst og stødte sammen med en yngre kvinde. Vejdirektoratet har besluttet at foretage mindre ændringer ved rampen.

VEJEN: - Jeg var næsten fra starten i tvivl, om jeg kørte på den rigtige vej, men jeg fortsatte alligevel og det var jo noget skidt.

Af tilfældige veje er det lykkedes avisen at finde frem til den 76-årige spøgelsesbilist fra Esbjerg, som i juledagene ved Vejen Øst forvildede sig ned på motorvejen i den forkerte retning. Og det var ikke den eneste fejl. Cirka halvdelen af spøgelsesbilister gør som H. Nielsen gjorde, viser Vejdirektoratets statistik. Den anden halvdel vender på motorvejen og kører i den gale retning.

Pensionisten Nielsen gjorde sig skyldig i begge alvorlige og dødsensfarlige fejl. Og han er helt med på, at det er meget alvorlige færdselsforseelser.

- Det var en grim én - for søvren da. Jeg tænker også på det hver eneste dag, men heldigvis fik hverken den anden bilist eller jeg alvorlige skader.

H. Nielsen forklarer, at han havde kørt sin søster til Vejen efter et julebesøg. På vej tilbage til motorvejen var det blevet mørkt, og den 76-årige bilist kendte ikke den nye motorvejsrampe, som var indviet kun få uger tidligere.

Annonce
Jeg blev forvirret der i mørket. Der var to veje lige ved siden af hinanden, og hvad for én skal man vælge. Jeg kom så til at køre forbi den første, og tog så den anden vej lige ved siden af.

H. Nielsen, spøgelsesbilist

Bilist igen

- Jeg blev forvirret der i mørket. Der var to veje lige ved siden af hinanden, og hvad for én skal man vælge. Jeg kom så til at køre forbi den første, og tog så den anden vej lige ved siden af. Det er altså forvirrende, og jeg var da også i tvivl, om det var rigtigt. Selvfølgelig skulle jeg have stoppet, men jeg fortsatte ned ad rampen.

- Det var først, da jeg var kommet helt ud på motorvejen, at jeg opdagede, at det var helt galt. Jeg begyndte så at vende, og pludselig kom der så en anden bil lige imod mig, og så sagde det bang. Og så husker jeg ikke mere. Det var en yngre kvinde i en kassevogn, som var kørt ind i mig, og hun havde vist et par passagerer i bilen. Det er det, jeg har fået fortalt, fortæller H. Nielsen.

Han har ikke lyst til at lade sig fotografere ved motorvejsrampen, men han vil godt fortælle om uheldet.

- Der kom så en ambulance og kørte mig til Kolding Sygehus, hvor jeg overnattede. Der var ikke brækket noget, men jeg havde fået trykket et par ribben. Måske har airbag'en reddet mit liv og helbred.

Han fortæller, at han for mange år siden kørte ind i en bil, der kørte ud foran ham. Ellers har han ikke været involveret i færdselsuheld, og han mener, han fuldt ud er en sikker og rutineret bilist. Han har kørt bil, siden han var 18 år.

Politiet har ikke inddraget hans kørekort, men han forudser, at det kan ske i en retssag. Når straffen er udstået - hvis han altså bliver dømt - regner han med at køre bil igen. Det bliver en ny bil. Den gamle blev totalskadet.

Vejdirektoratet har besluttet at opstille ekstra kantsten på stedet og et skilt med en stor advarende pegefinger. H. Nielsen mener, det er en god ide, og at det vil kunne forhindre nye uheld og ulykker.

Den 76-årige spøgelsesbilist ved Vejen Øst opdagede, han kørte i den forkerte retning og vendte bilen på motorvejen. Det endte med, at han blev påkørt af en anden bil. Modelfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce