Annonce
Livsstil

Spørg advokaten: Hvad sker der med vores fælles bankkonto ved den ene ægtefælles død?

Illustration: Julie Gry Sveistrup
Hver søndag svarer advokat Monica Kromann på læserspørgsmål i sin juridiske brevkasse.
Annonce

Kære Monica Kromann

Vi er et pensionistægtepar, som har været gift i 53 år. Vi har altid haft fælles økonomi og således også fælles bankkonto.

Vi er nu kommet til at tænke på, hvad der sker med vores fælles bankkonto, hvis en af os dør før den anden. Bliver vores fælles bankkonto låst, eller har længstlevende fortsat mulighed for at benytte sig af denne i den periode, hvor boet gøres op?

Med venlig hilsen

Ægteparret

Annonce

Kære Ægtepar

Tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Ved den ene ægtefælles død bliver samtlige af dennes konti som udgangspunkt spærret af banken. Dette omfatter derfor i udgangspunktet også jeres fælles konti. Den længstlevende ægtefælle bliver således i anledning af førstafdødes død afskåret fra at benytte sig af ægtefællernes fælles konto.

Dette indebærer, at den længstlevende ægtefælle ikke har mulighed for at foretage hævninger på kontoen og ligeledes, at banken hindrer alle udbetalinger fra kontoen. Den længstlevende ægtefælle er altså fuldstændig afskåret fra at benytte sig af den fælles konto, indtil i hvert fald det første møde i skifteretten.


Den længstlevende ægtefælle er således økonomisk dårligt stillet i den periode, hvori den fælles konto er låst, hvis ægtefællen ingen andre konti har.


Dette møde finder dog ikke sted straks efter dødsfaldet, men først typisk 3-4 uger efter, og det kan tage betydeligt længere tid, inden boet er gjort op, hvilket kan få stor økonomisk betydning for den længstlevende ægtefælle. Har denne nemlig udelukkende sine penge på den fælles konto, havner denne i en situation, hvor denne ikke har mulighed for at betale sine regninger mv. og derfor eventuelt er nødsaget til at optage lån, for netop at kunne betale disse regninger.

Den længstlevende ægtefælle er således økonomisk dårligt stillet i den periode, hvori den fælles konto er låst, hvis ægtefællen ingen andre konti har. Der er dog flere måder, hvorpå man kan komme en sådan situation i forkøbet.

Har man fælles økonomi, er det at anbefale, at ægtefællerne hver især opretter en konto, hvorpå et beløb deponeres, således længstlevende er i stand til at betale sine udgifter i den periode, hvori den fælles konto er låst. Et beløb stort nok til at dække udgifter i cirka 1-3 måneder.

Derudover vil jeg anbefale, at man umiddelbart efter dødsfaldet kontakter banken og får den til at sørge for, at fremtidige indbetalinger, for eksempel pension, går ind på en anden konto, således længstlevende har mulighed for at benytte sig af disse midler. Man kan dermed sikre, at den længstlevende ægtefælle ikke står økonomisk usikkert ved førstafdødes død, da længstlevende således fortsat vil kunne betale sine regninger.

Om familieret

Monica Kromann er advokat med møderet for Højesteret og indehaver af Kromann advokatfirma i Aarhus, www.advokatkromann.dk

Speciale i familie- og arveret med særlig fokus på børnesager.

Gift og mor til fem børn.

Har du et spørgsmål til Monica Kromann, kan du sende en e-mail til livsstil@jfmedier.dk

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har brug for rådgivning eller har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familie- eller arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

DDR - min bardoms fremmede land

Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce