Kommunen: En af de ting, der adskiller et åbent demokrati fra mere lukkede styreformer, er borgernes frie ret til at kigge myndighederne i kortene.
Niels Jørgen NielsenDer er nogle ting, jeg vil tage op og søge aktindsigt i. Det hele har stort set noget med kommunens forvaltning at gøre og den oplysning, jeg fik fra kommunaldirektøren, om at møder blandt medarbejdere ved Varde Kommune koster 240 millioner kroner om året. Dén sag vil jeg forfølge, og jeg vil også spørge til, hvad der er brugt af konsulenter i kommunen i 202.
Det vil Varde Kommune ikke ændre på, men byrådet besluttede tirsdag, at det nu skal koste penge at få papirer fra kommunen.
Først når der er tale om over 100 sider, men det gør ikke den store forskel, mener Niels Jørgen Nielsen, spidskandidat for Lokallisten 2017, der ikke opnåede valg – men, som har søgt en del aktindsigter, og varsler, at flere er på vej.
- Det er et skråplan, at kræve betaling for aktindsigt. Hvis vi overhovedet skal have mulighed for at vide, hvad der foregår i kommunen, er vi nødt til at kunne søge aktindsigt, og at få det på tryk, siger han.
Også selvom betaling først skal ske for sager over 100 sider?
- Det er jo en stillingskrig fra deres side. Da jeg søgte aktindsigt i hal-sagen fra Ansager blev de ved med at sige, at jeg kunne komme til Varde og læse papirerne, men jeg sagde, at jeg var ligeglad med, om papirerne fyldte en eller to paller, de havde bare at aflevere dem, siger han og fortsætter:
- Jeg kan godt se det fra forvaltningens side, men betaling for aktindsigt begrænser borgernes muligheder, og årsagen til, at folk søger aktindsigt, er jo, at de vil have viden om, hvad der foregår.
Niels Jørgen Nielsen sad i byrådet, indkaldt som suppleant i sommer, da sagen om betaling for aktindsigt blev behandlet første gang i økonomiudvalget.
- De begrundede det med, at det er en stor arbejdsbelastning. Så sagde jeg, at det måske er fordi Varde Kommune kører tingene for lukket.
Niels Jørgen Nielsen har ikke sendt en eneste forespørgsel om aktindsigt til kommunen siden valget den 16. november, hvor hverken han eller andre kandidater fra Lokallisten 2017 blev valgt ind. Men han varsler, at han kommer stærkt tilbage.
- Der er nogle ting, jeg vil tage op og søge aktindsigt i. Det hele har stort set noget med kommunens forvaltning at gøre og den oplysning, jeg fik fra kommunaldirektøren, om at møder blandt medarbejdere ved Varde Kommune koster 240 millioner kroner om året. Dén sag vil jeg forfølge, og jeg vil også spørge til, hvad der er brugt af konsulenter i kommunen i 2021, siger han.
Et dårligt signal
En anden, der jævnligt har søgt aktindsigt, er Tommy Søndergaard, der blandt andet hjælper en del borgere, der føler sig i klemme i kommunen.
Tommy Søndergaard er selv tidligere personalechef ved Varde Kommune, og har undervist på forvaltningshøjskolen.
Tommy SøndergaardJeg har aldrig følt mig som en snushane, når jeg har henvendt mig.
- Det er et dårligt signal at lave lokale regler for betaling for aktindsigt, siger han og fortsætter:
- Man glemmer måske, at det er borgerne, der i forhold til det offentlige er de egentlige arbejdsgivere og derfor har en legitim ret til at kigge magthaverne i kortene.
Personligt vurderer han, at han har søgt om aktindsigt 6-7 gange i 2021, for det meste baseret på borgerhenvendelser, og han har i øvrigt altid fået en god og professionel hjælp, siger han.
- Jeg har aldrig følt mig som en snushane, når jeg har henvendt mig, siger han.
Hørshold borgmester berygtet for at søge aktindsigt
En, der er kendt for at søge aktindsigt i alverdens sager, er tidligere borgmester i Hørsholm, Uffe Thorndal.
Den tidligere borgmester har søgt så mange aktindsigter, at det er oplevet som en belastning for medarbejdere i kommunale forvaltninger.
Uffe Thorndal er medstifter af Borgerretsbevægelsen og han er tidligere i bladet "Danske Kommune" blevet omtalt for ligefrem at chikanere via ansøgninger om aktindsigt.
