Annonce
Sport

Spangsbjerg rykker ned i serie 2

Spangsbjerg IF har ikke længere mulighed for at nå playoffkampene, og de må derfor en tur ned i serie 2 fra næste sæson. Arkivfoto: Lars Johansen.

Esbjerg: Spangsbjerg IF tørnede søndag sammen med lokalrivalerne fra Esbjerg IF 92. Sidstnævnte vandt kampen 3-1, og det betyder, at Spangsbjerg må en tur ned i serie 2 i næste sæson.

Hjemmeholdet fra Spangsbjerg lagde ellers godt fra land i lokalopgøret, hvor de efter 14 minutter bragte sig foran med 1-0. Føringen holdt indtil midt i anden halvleg, hvor IF 92's Michael Rødgaard fik udlignet, og efterfølgende scorede udeholdet to gange yderligere til slutresultatet 3-1.

- Vi var bedst i store dele af kampen, men alligevel formåede vi ikke at holde fast. Og det er jo nok også grunden til, at vi ligger sidst og nu rykker ned. Vi har været voldsomt udfordret på skader og mangel på spillere gennem sæsonen, og det gør det svært at skabe stabilitet på banen. Jeg kan dog ikke forlange mere af de spillere, der har spillet, og nu må vi bare forsøge at slutte sæsonen ordentligt af, siger Spangsbjerg IF-træner Nikolaj Clausen.

I IF 92-lejren var man modsat godt tilfreds med dagens resultat.

- Jeg er virkelig glad for sejren. Vi ændrede nogle ting i pausen, og vi fik langt bedre styr på kampen. Samtidig vil jeg dog gerne rose Spangsbjerg for deres gode ånd og den altid gode atmosfære, de bidrager med, siger Esbjerg IF 92-træner Bent Pedersen.

Spangsbjerg IF - Esbjerg IF 92 1-3 (1-0).

Fodbold, serie 1.

Mål: 1-0 (14.), 1-1 Michael Rødgaard (64.), 1-2 Viktor Jensen (77.), 1-3 Niclas Samsøe (84.).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Labrador på udflugt: Hvem savner Elvis

Annonce