Annonce
Udland

Spanien går til valg: Hver tredje vælger har ikke bestemt sig

Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Søndagens parlamentsvalg er et forsøg på at få brudt et langvarigt politisk dødvande i Spanien.

Spaniens to store partier - socialdemokraterne i Det Socialistiske Parti (PSOE) og det konservative Folkepartiet (PP) - kæmper om midtervælgerne ved søndagens parlamentsvalg.

Op mod en tredjedel af vælgerne er ifølge meningsmålinger usikre på, hvordan de vil stemme.

Den unge partileder i det konservative parti, Pablo Casado, nedtoner i valgkampens slutfase en hård retorik og søger mod midten, efter at han ved det seneste valg i april fik ført sit parti frem til det værste valgresultat nogensinde.

Socialdemokraterne under premierminister Pedro Sánchez står til igen at blive største parti, men uden klart flertal. Dermed er det centrale spørgsmål, hvorvidt der overhovedet kan blive dannet en koalition eller en mindretalsregering efter valget.

Trods flere måneders forhandlinger efter valget i april lykkedes det ikke for Sánchez at få dannet en koalitionsregering eller en fungerende mindretalsregering, hvilket fik ham til at udskrive søndagens valg.

PSOE står altså til at forblive det største parti, men vil ifølge meningsmålinger miste nogle af sine 123 mandater.

Krisen i Catalonien har spillet en dominerende rolle i debatten om Spaniens fremtid, og Sánchez har skruet op for retorikken mod separatisterne i det nordøstlige selvstyrende område.

Han håber, at en hård linje i konflikten vil få flere borgerlige til at støtte det socialdemokratiske PSOE.

Den 47-årige Sánchez lover lovændringer, så det bliver forbudt at organisere folkeafstemninger om selvstændighed, som det skete i Catalonien i 2017.

Men PSOE-lederen, som kom til magten i 2018 med støtte fra separatistiske catalanske parlamentsmedlemmer, får hård kritik fra de konservative og fra partiet Ciudadanos samt fra det voksende højrefløjsparti Vox.

Uroen om Catalonien har i stedet gjort partier på højrefløjen mere populære.

Spanien har været præget af politisk ustabilitet siden valget i december 2015, da de nye partier Ciudadanos og Unidas Podemos kom i parlamentet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce