Annonce
Udland

Spanien går til valg: Hver tredje vælger har ikke bestemt sig

Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Søndagens parlamentsvalg er et forsøg på at få brudt et langvarigt politisk dødvande i Spanien.

Spaniens to store partier - socialdemokraterne i Det Socialistiske Parti (PSOE) og det konservative Folkepartiet (PP) - kæmper om midtervælgerne ved søndagens parlamentsvalg.

Op mod en tredjedel af vælgerne er ifølge meningsmålinger usikre på, hvordan de vil stemme.

Den unge partileder i det konservative parti, Pablo Casado, nedtoner i valgkampens slutfase en hård retorik og søger mod midten, efter at han ved det seneste valg i april fik ført sit parti frem til det værste valgresultat nogensinde.

Socialdemokraterne under premierminister Pedro Sánchez står til igen at blive største parti, men uden klart flertal. Dermed er det centrale spørgsmål, hvorvidt der overhovedet kan blive dannet en koalition eller en mindretalsregering efter valget.

Trods flere måneders forhandlinger efter valget i april lykkedes det ikke for Sánchez at få dannet en koalitionsregering eller en fungerende mindretalsregering, hvilket fik ham til at udskrive søndagens valg.

PSOE står altså til at forblive det største parti, men vil ifølge meningsmålinger miste nogle af sine 123 mandater.

Krisen i Catalonien har spillet en dominerende rolle i debatten om Spaniens fremtid, og Sánchez har skruet op for retorikken mod separatisterne i det nordøstlige selvstyrende område.

Han håber, at en hård linje i konflikten vil få flere borgerlige til at støtte det socialdemokratiske PSOE.

Den 47-årige Sánchez lover lovændringer, så det bliver forbudt at organisere folkeafstemninger om selvstændighed, som det skete i Catalonien i 2017.

Men PSOE-lederen, som kom til magten i 2018 med støtte fra separatistiske catalanske parlamentsmedlemmer, får hård kritik fra de konservative og fra partiet Ciudadanos samt fra det voksende højrefløjsparti Vox.

Uroen om Catalonien har i stedet gjort partier på højrefløjen mere populære.

Spanien har været præget af politisk ustabilitet siden valget i december 2015, da de nye partier Ciudadanos og Unidas Podemos kom i parlamentet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce