Annonce
Udland

Spanien indsætter tropper til håndtering af 8000 migranter

Rekordmange migranter svømmede mandag og tirsdag fra Marokko til Ceuta, men mange af dem er blevet fjernet igen af grænsepoliti og spanske tropper. Foto: Jon Nazca/Reuters
Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har lovet at genoprette roen i den spanske enklave Ceuta i Marokko.

På blot to dage har mere end 8000 migranter bevæget sig ind i den spanske enklave Ceuta ved Marokkos nordlige kyst.

Det melder spanske myndigheder ifølge BBC.

Myndighederne mener, at migranterne ankom til stranden i byen til fods ved lavvande eller svømmede ind til enklaven fra strande på den marokkanske side nogle få kilometer derfra.

Af de 8000 migranter er mere end 1500 mindreårige.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har lovet at genoprette roen og siger, at omkring halvdelen af migranterne er sendt til Marokko.

De fleste af migranterne siges at være fra Marokko. Spanske tropper er også blevet sendt til stranden for at hjælpe grænsepolitiet.

Tirsdag aften viste optagelser fra stranden, at næsten alle ankomne migranter var væk.

Sánchez er ifølge BBC rejst til Ceuta for at tackle krisen, men det har blot forværret de diplomatiske spændinger mellem Spanien og Marokko.

Marokko har kaldt sin ambassadør i Spanien tilbage for at diskutere videre træk, efter at Spaniens udenrigsminister udtrykte afsky over, hvad der foregik.

Den uhørt store tilstrømning af migranter kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Spanien og Marokko i forvejen er anspændt.

De to lande har i flere år samarbejdet om at forhindre ulovlig migration til Europa.

Men det samarbejde er muligvis under pres.

Flere spanske medier skriver således ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den massive overgang af migranter skal ses som et udtryk for den marokkanske regerings utilfredshed med Spanien.

Det nordafrikanske land er fortørnet over, at Spanien angiveligt har ladet lederen af Polisario-bevægelsen, Brahim Ghali, rejse ind i landet i midten af april.

Der har i årtier været en strid mellem Marokko og bevægelsen, der ønsker selvstændighed for Vestsahara - et ørkenområde på 266.000 kvadratkilometer mellem Marokko og Mauretanien.

/ritzau/

Link til citeret artikel fra BBC
Annonce
Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Barejer oplever flere stoffer i nattelivet: Nu efterlyser han samarbejde med andre barer

Haderslev For abonnenter

Efterskolen satte hjerterne i brand: Ti år efter skal Laura og Frederik giftes

Tønder

Skiftedag: Kendt Tønder-kok i spidsen for nyåbnet restaurant i Skærbæk

Vejen

Bilentusiaster skynder sig langsomt: Lokal gruppe vil vise lir og lækre detaljer ved træf på Assersbølgård

Kolding For abonnenter

Han er firmaets mand og en "uddødende race": Nu kan revisor fejre 50-års jubilæum i samme virksomhed

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Ekspert: Verdens to store atommagter vil undgå endnu et kostbart våbenkapløb

Esbjerg

Jan vil boykotte hjerteklubben EfB efter træner-ballade: - Så længe ledelsen støtter en voldskultur, lægger jeg ikke en eneste krone i kassen

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Aabenraa

16-årige pige fundet: Politiet var bekymret for hende

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB

Paul Conway holdt sit løfte til avisen: Nu er der kontakt mellem EfB og van der Vaart

Annonce