Annonce
Udland

Spanien udsteder ny arrestordre på Cataloniens ekspræsident

Pau Barrena/Ritzau Scanpix
I 2018 annullerede Spaniens højesteret en europæisk arrestordre på Carles Puigdemont. Mandag er en ny udstedt.

Spaniens højesteret har mandag for anden gang udstedt en europæisk arrestordre på Cataloniens ekspræsident Carles Puigdemont.

Puigdemont stod tilbage i 2017 i spidsen for den spanske region Catalonien, som forsøgte at løsrive sig fra resten af Spanien.

Arrestordren på Puigdemont kom, efter at ni catalanske separatistledere var blevet idømt fængselsstraffe på mellem ni og 13 års fængsel.

- 100 års fængsel i alt. Det er barbari, hedder det i reaktionen fra Puigdemont på Twitter.

I en anden erklæring kalder han dommene et udtryk for "undertrykkelse og hævn".

Puigdemont lever i eksil i Belgien. Han vil blive stillet for retten, hvis han vender tilbage til Spanien.

Her kalder landets premierminister Spanien for "et af verdens mest frie lande".

- Vores demokrati er baseret på et retssamfund, skriver Pedro Sanchez på Twitter oven på mandagens domme i Madrid.

Puigdemonts efterfølger som Cataloniens præsident, Quim Torra, kalder dommene "ulovlige og udemokratiske".

Spaniens højesteret har mandag besluttet, at Puigdemont skal anholdes for tilskyndelse til oprør og misbrug af offentlige midler.

Den tidligere catalanske præsident flygtede til Belgien i 2017 for at undgå retsforfølgelse. Efterfølgende blev der udstedt en arrestordre på ham.

19. juli 2018 blev den dog droppet efter en afgørelse ved en tysk domstol.

Ved domstolen lød det, at Puigdemont godt kunne udleveres på baggrund af anklager om korruption. Han kunne dog ikke udleveres på baggrund af tilskyndelse til oprør. Det fik den spanske højesteret til at trække ordren.

Dommen mod 9 ud af 12 tidligere separatistledere mandag har været ventet længe. Tre af de anklagede blev ikke idømt fængselsstraffe.

Dommene har mandag udløst uroligheder flere steder i den nordøstlige spanske region.

Demonstranter er strømmet ud i gaderne i Barcelona og gik mod lufthavnen El Prat, hvor de skabte forstyrrelser i trafikken i en periode og forårsagede aflysninger af over 20 fly.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce