Annonce
Udland

Spaniens regeringsleder overvejer valg i april

Spanske civilgardister bærer en mand væk fra et stemmelokale i Catalonien den 1. oktober, da Spaniens rigeste område gennemførte en omstridt folkeafstemning om løsrivelse. Et retsopgør indledes tirsdag ved højesteret mod 12 separatistiske ledere.

Rygter om valg kommer på et tidspunkt, hvor situationen er politisk spændt før retsopgør med separatister.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, overvejer at udskrive parlamentsvalg 14. april. Det skriver det statsejede spanske nyhedsbureau EFE, som henviser til unavngivne regeringskilder.

Spaniens parlament skal onsdag stemme om Sanchez-regeringens forslag til en finanslov for 2019. De regerende socialister har kun en fjerdedel af pladserne i parlamentets underhus, og de har kæmpet hårdt for at vinde opbakning til deres udspil.

Nylige meningsmålinger tyder på, at det konservative parti Popular efter et valg vil kunne regere med centrumhøjrepartiet Ciudadanos og det stærkt højreorienterede parti Vox.

Politiske spændinger i Spanien er taget til i den seneste tid forud for et retsopgør med separatister fra Catalonien. Retssagerne vil blive transmitteret direkte i tv, og alle vil have blikket rettet mod højesteret for at se, om den handler upartisk.

Op til retssagerne har separatister i Catalonien sået tvivl om dommernes upartiskhed, og de har udtrykt frygt for, at retssagernes udfald er givet på forhånd.

Titusindvis af mennesker demonstrerede søndag i Madrid for at tilkendegive, at de er imod enhver indrømmelse til Cataloniens separatistiske partier.

Demonstranterne krævede samtidig, at der udskrives valg.

Den store aktion var organiseret af partier i midten og på højrefløjen som en magtdemonstration over for Sanchez og for at udnytte den udbredte vrede over separatismen i Catalonien.

Retssagerne er mod 12 separatistiske ledere. De indledes tirsdag ved højesteret i Madrid. Separatisterne fra Catalonien risikerer at blive idømt fængsel i op til 25 år.

I september sidste år vedtog Cataloniens parlament en lovpakke, der banede vej for en folkeafstemning om løsrivelse. Afstemningen udløste en forfatningskrise i Spanien, og den spanske regering afsatte den catalanske regionalregering.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce