Annonce
Udland

Spanske socialdemokrater og venstrefløjsparti vil i regering

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

De spanske socialdemokrater og Unidas Podemos har brug for yderligere støtte, hvis de vil danne regering.

Spaniens socialdemokratiske parti, PSOE, og venstrefløjspartiet Unidas Podemos har indgået en aftale om at danne en koalitionsregering.

Det oplyser de to partier tirsdag eftermiddag efter søndagens nyvalg.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez fra PSOE, har sat sin underskrift på aftalen. Det samme har Pablo Iglesias, der er leder for Unidas Podemos.

De to partier kan ikke tilsammen samle det tilstrækkelige flertal for at kunne danne regering. Derfor skal de på jagt efter støtte i det spanske parlament.

Sanchez siger på en pressekonference, at regeringen "fødes med intentionen om at nå ud til andre kræfter".

Ved søndagens parlamentsvalg sikrede PSOE sig 120 pladser i det spanske parlament. Unidas Podemos fik 35 pladser.

Dermed er de to partier et stykke fra at kunne samle de 176 pladser, der er nødvendige for flertal i det 350 pladser store parlament.

Enten skal de indlemme andre partier i deres koalition, eller også skal de undgå at få for mange stemmer imod sig ved en kommende tillidsafstemning.

Centrum-højrepartiet Ciudadanos, der fik en gedigen vælgerlussing og styrtdykkede fra 57 mandater til ti mandater ved søndagens valg, afviser at støtte en venstrefløjsregering.

Ciudadanos ser hellere en storkoalition hen over midten mellem sig selv, PSOE og det konservative Partido Popular (PP), skriver partiet i en meddelelse.

PSOE og Unidas Podemos forsøgte også at samarbejde efter det spanske parlamentsvalg i april. Det mislykkedes dog, og blandt andet derfor måtte spanierne søndag i stemmeboksen endnu engang.

Men denne gang er der håb forude, mener den spanske avis El Pais.

- Det, som var umuligt i seks måneder, er nu blevet løst på under 48 timer, skriver avisen tirsdag.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce