Annonce
Udland

Spanske socialdemokrater og venstrefløjsparti vil i regering

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

De spanske socialdemokrater og Unidas Podemos har brug for yderligere støtte, hvis de vil danne regering.

Spaniens socialdemokratiske parti, PSOE, og venstrefløjspartiet Unidas Podemos har indgået en aftale om at danne en koalitionsregering.

Det oplyser de to partier tirsdag eftermiddag efter søndagens nyvalg.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez fra PSOE, har sat sin underskrift på aftalen. Det samme har Pablo Iglesias, der er leder for Unidas Podemos.

De to partier kan ikke tilsammen samle det tilstrækkelige flertal for at kunne danne regering. Derfor skal de på jagt efter støtte i det spanske parlament.

Sanchez siger på en pressekonference, at regeringen "fødes med intentionen om at nå ud til andre kræfter".

Ved søndagens parlamentsvalg sikrede PSOE sig 120 pladser i det spanske parlament. Unidas Podemos fik 35 pladser.

Dermed er de to partier et stykke fra at kunne samle de 176 pladser, der er nødvendige for flertal i det 350 pladser store parlament.

Enten skal de indlemme andre partier i deres koalition, eller også skal de undgå at få for mange stemmer imod sig ved en kommende tillidsafstemning.

Centrum-højrepartiet Ciudadanos, der fik en gedigen vælgerlussing og styrtdykkede fra 57 mandater til ti mandater ved søndagens valg, afviser at støtte en venstrefløjsregering.

Ciudadanos ser hellere en storkoalition hen over midten mellem sig selv, PSOE og det konservative Partido Popular (PP), skriver partiet i en meddelelse.

PSOE og Unidas Podemos forsøgte også at samarbejde efter det spanske parlamentsvalg i april. Det mislykkedes dog, og blandt andet derfor måtte spanierne søndag i stemmeboksen endnu engang.

Men denne gang er der håb forude, mener den spanske avis El Pais.

- Det, som var umuligt i seks måneder, er nu blevet løst på under 48 timer, skriver avisen tirsdag.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce