Gå online og spar på IT-budgettet. Så kan virksomheden gøre det, den er god til. Det er filosofien bag et Microsoft CRM seminar i Jels den 10. marts 2011.
Få mere IT og betal mindre.
Det er essensen af Microsofts online services. For her får du og din virksomhed de velkendte programmer – og mere til – for billigere penge. Og i stedet for at du skal vedligeholde egen server, kan Microsoft klare hele driften for dig – med automatisk back-up. Du betaler kun for det, du bruger. Beregninger viser, at det kan mere end halvere it-budgettet!
Kom og hør mere på et gratis Microsoft-seminar den torsdag den 10.marts kl. 14 i Jels Motel og Sports Center, Ørstedvej 10 i Jels. Se mere herom på hjemmesiden www.it-alliancen.dk.
Her får du også at vide, hvordan Microsoft CRM Online kan skaffe nye kunder i butikken, sikre god service og skabe overblik for virksomhedens ledelse. Systemet giver nemlig sammenhæng mellem marketings- og salgsafdeling, sikrer enkel og effektiv opdatering af kundedata og følger sælgernes mål og aktiviteter helt til dørs. Systemet styrer desuden service- og supportopgaver, og der er helt tjek på kontrakter og garantier.
Mere plads i Jels
Seminaret arrangeres af IT-alliancen ApS, der netop er flyttet til nyt domicil på Sønderfenne 2B i Jels.
De nye lokaler betyder mere plads til virksomhedens seks medarbejdere. IT-alliancen ApS er i flere år nomineret som bedste Microsoftleverandør på grund af salg og kundetilfredshed.
Indehaver Poul Hansen er begejstret for Microsoft CRM Online:
- Ved at spare på udgifterne til IT, kan virksomheder bruge flere ressourcer på det, de er gode til. Det vil vi gerne støtte, siger han.
IT-alliancen ApS har særlig hjerte for Syd- og Sønderjyske område, der af medierne ofte bliver dømt som ”udkantsdanmark”. Beliggenheden i Jels gør, at virksomheden nu kan betjene kunder helt ud i alle hjørner.
Og noget tyder på, at kunderne tager godt imod IT-alliancen ApS. Virksomheden har ansat to nye medarbejdere i år. Bente Velgaard er it-supporter og kommer fra en stilling som administrator i en handelsvirksomhed. Bjarne Bossen er salgskonsulent og kommer fra en stilling som chefkonsulent ved en stor it-virksomhed.