Annonce
Esbjerg

Sparekasse finder afdelingsdirektør i egne rækker

Middelfart Sparekasses nye afdelingsdirektør Henrik Toverud Stokkebæk er hentet fra egne rækker. Her ses han flankeret af kollegerne Kent Øgendahl (tv) og Lars Grene. PR-foto
Henrik Toverud Stokkebæk, privatkundechef i Middelfart Sparekasse i Esbjerg siden åbningen i 2013 er udnævnt til afdelingsdirektør i afdelingen.

Esbjerg: Middelfart Sparekasse har fundet sin nye afdelingsdirektør i Esbjerg internt. Han hedder Henrik Toverud Stokkebæk, 43 år, og han har været privatkundechef i afdelingen siden åbningen i 2013.

Henrik Stokkebæk afløser Harri G. Pedersen, der i sommer pludseligt fratrådte sammen med erhvervskundechef Morten Ovesen – begge er netop blevet ansat i henholdsvis Danske Andelskassers Bank og Den Jyske Sparekasse.

Martin Baltser, administrerende direktør i Middelfart Sparekasse siger om ansættelsen af Henrik T. Stokkebæk:

- Vi har været gennem en grundig proces, hvor vi har haft samtaler med flere kandidater. I sidste ende stod det klart for os, at Henrik er den rigtige mand til at lede afdelingen. Han tager et stort ansvar og har en facon, hvor han både sikrer det gode arbejdsmiljø og fokus på resultater i afdelingen. Og sidst, men ikke mindst, så har han kollegernes opbakning, siger han.

Privat

Henrik Toverud Stokkebæk er født og opvokset i Esbjerg og bor stadig i byen sammen med sin kæreste, Lea, og børnene Alma og Niels.

Den nye titel markeres på et senere tidspunkt med en reception i sparekassens lokaler på Dokken 10.

Styrmanden bliver kaptajn

Henrik Toverud Stokkebæk har som nævnt været en del af ledelsen i afdelingen siden 2013. Nu tager han skridtet op, og han ser frem til opgaven.

- Jobbet og jeg er nærmest vokset sammen over årene, så jeg ser frem til opgaven. Vi har en stærk afdeling, som fortsat er i voksealderen, så vi skal have vist esbjergenserne, at Middelfart Sparekasse er det helt rigtige valg for både privat- og erhvervskunder. Vi har landets mest tilfredse kunder, og er landets næstbedste arbejdsplads, så vi har et godt udgangspunkt, synes jeg.

Afdelingen på Dokken i Esbjerg tæller i dag 13 kolleger, og nummer 14 skal snart ansættes.

- Vi går i overvejelser om, hvilken profil der er den rigtige til afdelingen. Heldigvis har vi tid til at tænke os om, så den frihed vil vi tage os, siger Henrik T. Stokkebæk.

Afdelingen har lige siden etablering med forhenværende direktør, Mikael Breinholt Juhl, i dag områdedirektør i Andelskassen, fra første åbningsdag prioriteret erhvervsområdet højt, og sådan vil det fortsat være, lyder det fra den nye afdelingsdirektør.

- En af vores styrker er, at vi klarer alt lokalt. Det gælder både privatkunder og erhvervskunder uanset deres størrelse. Det gør det nemt og smidigt at være kunde, at vi har samlet alt omkring kunden lokalt, siger Henrik T. Stokkebæk.

Annonce
Kultur For abonnenter

Uden sidestykke: Peder har ringmærket 13.000 stære og 8.000 svaler

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Aabenraa

Jebsen-arvinger holder hånden under passion: Nyt naturcenter består

Aabenraa

Har været forsvundet siden lørdag eftermiddag: Politiet beder borgere om hjælp med at finde savnet 68-årig kvinde

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Det handler om at kunne lade børnene løbe ned og købe en is: Landsbysamfund kæmper for at få købmand til byen igen

EfB

Mads Larsen glæder sig over klar strategi og central rolle på holdet: Ny EfB-anfører er i sit livs form

Sport

Mens du sov: Få nattens danske OL-højdepunkter her

Sydjylland

Risiko for farligt vejr: DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud

Varde For abonnenter

Hun søgte aktiv dødshjælp, før en kostomlægning befriede hende fra et liv i smerter

Erhverv

Luksuslejligheder ved storcentret har fået lidt tiltrængt medvind efter flere års stilstand: - Der er kommet hul på bylden

Annonce