Annonce
Tønder

Sparekassen: Ny formand overvejer sin politiske fremtid

Fra venstre ses den nyvalgte formand Preben Linnet, sparekasse-direktør Keld R. Nielsen, medarbejdervalgt erhvervsrådgiver Ulla Arnum, konsulent Lars Rytter, nyvalgt næstformand Niels Johannesen, tandlæge Loise Duhn Sextus, revisor Niels c. Høyer, direktør Gert Christiansen, medarbejdervalgt Jens Lykke Møller, og landmand Søren Clausen. Privatfoto
Venstres gruppeformand i Tønder, Preben Linnet, er valgt til ny formand for Sparekassen Bredebro. Han ser frem til sammen med bestyrelsen at fortsætte pengeinstituttets gode kurs og melder ud om sin politiske fremtid i løbet af efteråret.

BREDEBRO: Sparekassen Bredebro har fået ny formand. Efter næsten 30 år i bestyrelsen og 20 år ved bordenden under bestyrelsesmøderne er den nu 71-årige gårdejer Søren Degn Clausen, Trøjborg, faldet for sparekassens alderspolitik. Hans efterfølger bliver den 55-årige gårdejer Preben Linnet, Daler.

Preben Linnet blev valgt til bestyrelsen i foråret 2017 og har de seneste halvandet år været næstformand.

Valget til ny formand skete på et netop afholdt konstituerende møde. Her var der mere end én kandidat til formandsposten, og derfor måtte der en skriftlig afstemning til, som Preben Linnet altså vandt. Hvem der var modkandidaten, er ikke oplyst.

Annonce

Ny næstformand bliver tidligere kommunaldirektør i blandt andet Tønder og Aabenraa, Niels Johannesen, der blev nyvalgt til bestyrelsen i forlængelse af det seneste repræsentantsskabsmøde.


Men jeg har brug for at sige, at hvis nogen har sendt lykønskninger i forventning om, at jeg udtræder af politik med dags varsel, så må de hellere trække lykønskningerne tilbage.

Preben Linnet, lokalpolitiker og nyvalgt formand for Sparekassen Bredebro


Den nye formand siger, at han vil fortsætte ad samme vej som forgængeren.

- Man skal ikke regne med markante ændringer. Det er ikke derfor, jeg går ind i det. Jeg synes, der er mange ting, der kører rigtig godt.  Det er måske ikke lige en sjov verden, som vi er i lige nu med blandt andet negative renter.  Men vi har et sundt, lokalt og velfungerende pengeinstitut, der opfylder alle krav og har en god likviditet og penge på kistebunden, påpeger Preben Linnet.

Politisk fremtid

Ud over at være landmand og nu formand er han også kendt som aktiv kommunalpolitiker, hvor han i indeværende byrådsperiode er valgt som gruppeformand for Venstre. Det skal der ikke laves om på lige med det samme.

Sparekassen Bredebro

Sparekassen Bredebro har hovedsæde i Bredebro og filialer i henholdsvis Tønder, Skærbæk og Toftlund.

Sparekassen halvårsregnskab 2020, der blev offentliggjort i august, udviste et overskud på 1,3 mio. kr.  

Set i lyset af, at halvårsregnskabet corona-betinget var påvirket med seks millioner kroner i negativ retning, betegnede ledelsen resultatet som tilfredsstillende.

- Selv om det indtil nu kun har været fremme på Sparekassens hjemmeside og lidt på Facebook, har jeg fået utrolig mange lykønskninger. Det er jeg meget glad for. Men jeg har brug for at sige, at hvis nogen har sendt lykønskninger i forventning om, at jeg udtræder af politik med dags varsel, så må de hellere trække lykønskningerne tilbage. For der er jo nogle vælgere, der regner med, at jeg sidder til den 31. december 2021, og det agter jeg at gøre, siger Preben Linnet og fortsætter:

- Hvad der så skal ske derefter, det har jeg naturligvis gjort mig nogle overvejelser over.  Nu er der så kommet noget nyt ind i spillet, som skal med ind i disse overvejelser. Som jeg har sagt tidligere, så melder jeg et eller andet ud i løbet af efteråret, siger Preben Linnet.

Annonce

Klima og kultur

I forhold til det forestående arbejde som formand for bestyrelsen hæfter han sig ved, at Sparekassen Bredebro nyder stor opbakning i lokalsamfundet, og at der både er et godt klima og en god kultur.

- Det vil jeg sammen med bestyrelsen gerne være garant for kører videre. Vi plejer at sige, at hovedparten af vore kunder kan vi se fra toppen af kirketårnet, altså at Tønder Kommune er der, hvor de fleste kunder bor. Nærheden overfor kunderne er afgørende for at sikre en hurtig sagsbehandling, lyder det fra den nye formand.

Annonce
Tønder For abonnenter

Friske regnskabstal: Her er ugens regnskaber fra Tønders virksomheder

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Susan og Hans Jørgen byggede historisk villa om: Nu er de pensionister og vil ned i ét plan. Men nabohuset skæmmer

Erhverv For abonnenter

Køreskole er pludselig lukket: Tidligere direktør er sygemeldt, og elever kan ikke få pengene igen

Varde

Alvorlig sag om blufærdighedskrænkelse på skole: Tre mandlige elever anmeldt for at krænke pige

Team Esbjerg For abonnenter

Nu er der pres på: Team Esbjerg er pisket til at vinde på lørdag

Formand for landdistrikter om penge til sportshaller i bytte for flere vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok

Varde

Campingfamilie med sjælden ros til myndighederne efter brand løb løbsk: Derfor er der glæde efter drama i strid blæst

Erhverv For abonnenter

Total tavshed om Ecco-fadæsen: Konservative-toppolitikere nægter at tale om Niels Flemming Hansens farvel til ordførerpost

Lærlingen Carl Emil gider ikke mere bullshit: Skolens maskiner er ældre, end min far

Billund For abonnenter

Cassandra stod frem efter lumre beskeder fra chefen: Hvis ikke jeg gjorde noget, ville det bare blive ved

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Esbjerg For abonnenter

Drukfest for skoleelever bliver ikke lavet om: Mens dele af landet forbyder alkohol på sidste skoledag, holder Esbjerg fast i de gamle traditioner

Kultur For abonnenter

Vejen Kunstmuseum har været lukket i halvandet år: - Jeg ser det ikke som et problem, at vi ikke har åbnet

Rejser

Millioner vil have de billetter, der kan sende danskere på månedlang ferie i hele Tyskland for 68 kroner

Annonce