Annonce
Tønder

Sparekassen rykker ind på Søndertorv

Det er her på parkeringsområdet foran SuperBrugsen, at den lokale brugsforening i samarbejde med Sparekassen Bredebro agter er etablere en ny filial, der skal være med til at gøre Søndertorv til et attraktivt centermiljø. På billedet ses til venstre SuperBrugsens uddeler Søren Lindholm, sparekassens kommende lokale filialdirektør Helle Gaarde Thomsen og sparekasse-direktør Keld Riddersholm Nielsen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Med Sparekassen Bredebros beslutning om at åbne en filial i Toftlund med en placering omkring Søndertorv, åbner man for et ambitiøst udviklingsprojekt, der skal opgradere området til et samlingssted med centermiljø. Lederen af filialen er fundet.

TOFTLUND: Sparekassen Bredebro er på vej til Toftlund, og første stop bliver Outlet-huset i Søndergade 37 i udkanten af Søndertorv.

- Det er dog kun en midlertidig placering, siger sparekasse-direktør Keld Riddersholm Nielsen med henvisning til, at Sparekassen i samarbejde med SuperBrugsen i Toftlund har helt andre og større planer.

- Vi vil gerne udvikle Søndertorv og skabe et attraktivt torve- og centermiljø. Her passer Sparekassen rigtig godt ind. Vi vil lave et samlingssted, hvor folk kan gå tørskoet fra det ene til det andet, siger foreningsuddeler Søren Lindholm.

Ifølge Keld Riddersholm Nielsen er fremtidstankerne kun nedfældet på konvolutter, men der er sat en arkitekt på for at udarbejde et byggeprojekt. Tanken er at opføre et nybyggeri i tilknytning til SuperBrugsen.

Om alt går vel, vil nybyggeriet stå klar næste sommer.

Annonce

Filialer

Før finanskrisen forgodt 10 år siden havde fire pengeinstitutter afdelinger i Toftlund. Ud over de to landsdækkende banker Nordea og Danske Bank var det Sydbank og Sparekassen Bredebro.

Nu vender Sparekassen tilbage til byen, hvor der indrettes en rådgivningsfilial, der bliver uden kassefunktion, men med fuld service med hensyn til rådgivning, døgnboks og pengeautomat.

Tre arbejdspladser

Men indtil da, åbner Sparekassen Bredebro sin nye afdeling i stueetagen af Outlet-bygningen. Den har tidligere blandt andet huset "Folkebladet". Bygningen ryddes og indrettes i første omgang til tre arbejdspladser, mødelokaler og andre nødvendige faciliteter.

Når Sparekassen har valgt at udvide med en filial i Toftlund, er det med baggrund i opfordringer fra lokalområdet og den kendsgerning, at man har fundet den helt rigtige leder.

- Det har været afgørende for os, siger direktøren, og henviser også til, at Toftlund-området har et opland på 5000 indbyggere, der i øjeblikket står uden et lokalt pengeinstitut.

Den nye leder

Stillingen som ny filialdirektør er overdraget til Helle Gaarde Thomsen. Den 49-årige er et kendt ansigt i Toftlund, hvor hun som ung stod i lære i den daværende Sparekassen Sydjylland. Senere blev hun fra 2007 til 2011 filialleder for Danske Banks afdeling i Toftlund. Siden 2011 har hun været tilknyttet Danske Banks privat banking-center i Esbjerg med Sønderjylland som hovedansvarsområde.

Nu går turen så tilbage til Toftlund, og Helle Gaarde Thomsen glæder sig.

- At være med til at åbne en ny afdeling og gøre en forskel for Toftlund er en udfordring, det var svært at sige nej til, lyder det fra den kommende filialdirektør, der helt officielt tiltrådte den nye stilling 1. november.

Helle Gaarde Thomsen er kendt i Toftlund, blandt andet som kasserer i idrætsforeningen, samt som bogholder i handels- og håndværkerforeningen.

Hvornår hun og Sparekassen rykker ind i Søndergade 37 er endnu ikke helt på plads. Bygningen ejes af SuperBrugsen. Bunden af bygningen tømmes netop nu, og når de tre planlagte arbejdspladser og øvrige faciliteter er etableret, slår Sparekassen Toftlund døren op.

- Inden udgangen af november er vi på plads, forudser Keld Riddersholm Nielsen.

Sparekassen Bredebro og SuperBrugsen i Toftlund har ambitiøse planer med Søndertorv. I første omgang rykker det lokale pengeinstitut ind i den tomme Outlet-bygning i Søndergade 37. Næste sommer skal et nybyggeri stå klar. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Det er her på parkeringsområdet foran SuperBrugsen, at den lokale brugsforening i samarbejde med Sparekassen Bredebro agter er etablere en ny filial, der skal være med til at gøre Søndertorv til et attraktivt centermiljø. På billedet ses til venstre SuperBrugsens uddeler Søren Lindholm, sparekassens kommendelokale filialdirektør Helle Gaarde Thomsen og sparekasse-direktør Keld Riddersholm Nielsen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce