Annonce
Esbjerg

Spark Esbjerg-debatten i gang

Annonce

Læserbrev: Det er på allerhøjeste tid, at den kommunale valgkamp i Esbjerg Kommune nu også kommer op i omdrejninger. Debatten har længe raset på JV Debat, når vi taler om Tønder Kommune. Nu må det være Esbjergs tur til at skyde valgkampen i gang.

Tønders V-borgmester Henrik Frandsen har netop – noget overraskende - tabt et kampvalg om at blive Venstres spidskandidat til borgmestervalget i november 2021 (lige om hjørnet). Ny V-borgmester kandidat er Martin Iversen (formand for Rømø-Tønder Turistforening), der væltede Frandsen af pinden med spinkle 305-286 stemmer i Iversens favør. Iversen er dermed så godt som sikker på at overtage borgmesterkæden som ny borgmester i Tønder, hvor Venstre siden 2007 (den nye kommunalreform) har siddet tungt på magten i Tønder Kommune.

Byrådsvalget i Esbjerg til november næste år bliver også et af de mest spændende og opsigtsvækkende valg i Esbjergs Kommunes nyere historie. Esbjergs V-borgmester Frost Rasmussen sidder muligvis også løst i sædet. Spændingen er i hvert fald øget, efter at en Venstre-mand forlod V-gruppen til fordel for Socialdemokratiet. Det rykker balancen i byrådet, så Venstre nu har 10 mandater mod Socialdemokratiets 12 mand ud af det 31 mandater store Byråd.

Frost Rasmusen overtog de gyldne kæder efter mangeårige Venstre borgmester Johnny Søtrup (by konge). Esbjerg Kommune kæmper også med en svag økonomi, hvor der år efter år bliver gennemført bevidstløse besparelser, hvor et enigt byråd hvert år svinger sparekniven, der især rammer vore ældre og de unge i Kommunen. Byrådet har i årevis været delvist handlingslammet med de to store blokke – en V og en S blok, hvor begge blokke maler sig mere og mere op i hvert sit hjørne.

Esbjergs ramponerede, noget usikre økonomi, der også betyder en afvandring fra Esbjerg Kommune, kommer højt på listen. Esbjerg Kommune er dumpet ned på en sjette plads. Pladsen som Danmarks femte største kommune har fremadstormende Vejle Kommune nu overtaget.

Det er en alvorlig rids i Esbjergs brand/image. Esbjergs detailhandel i bymidten er også tvunget i knæ, og debatten vil ligeledes komme til at handle om højt boligbyggeri i Esbjergs historiske bymidte. Venstre vil lukke op for højt byggeri visse steder. Socialdemokratiet siger fra.

Og så er der hele spørgsmålet om Esbjerg som ”Danmarks Sportsby nr. 1”. Den titel er ikke mange sure sild værd, hvis vores første fodboldhold, Efb, rykker ned i 1. divisionsmørket.

Der er nok at debattere. Kære Esbjerg læsere: Kom nu til tasterne. Lad os få sparket debatten i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce