Annonce
Esbjerg

Sparker gang i en ny kampagne: Esbjergs barer støtter et natteliv med plads til seksuelle minoriteter

Charli Grønkjær (i midten) har som transperson oplevet en del diskrimination i Esbjergs natteliv. Han er flankeret af Maja Jensen (til venstre) og Aivie Tang (til højre) fra Sex og Samfunds frivilliggruppe i Esbjerg, der har taget initiativ til kampagnen og udarbejdelsen af adfærdskodekset. Foto: Annett Bruhn
Ny kampagne fra foreningerne Sex & Samfund og Es’Gay’P gør i samarbejde med Esbjergs barer og natklubber op med diskriminationen af seksuelle minoriteter.

ESBJERG: Der skal være plads til alle i Esbjergs natteliv uanset seksuel orientering. Det er budskabet i en ny kampagne fra Sex og Samfunds frivillig gruppe i Esbjerg og den lokale LGBTQ+-forening Es’Gay’P.

De to foreninger er gået sammen om at lave en kampagne målrettet restaurationer i Esbjergs natteliv. Det sker for at rette fokus på den diskrimination, seksuelle minoriteter bliver udsat for, når alkoholen går ind og fornuften går ud.

- Der mangler et decideret LGBT-miljø i Esbjerg. Der findes Es’Gay’P’s cafe i Nørrebrogade, men udover det er der ikke steder helliget de seksuelle minoriteter. Så vi tænkte, at det vil være en god idé at gøre hele byen LGBT-venlig. Ingen skal frygte at gå ud i nattelivet, siger Maja Jensen, der er frivillig i Sex og Samfund og ikke selv er en del af LGBT-miljøet.

Annonce

Undersøgelse dannede grundlag

I efteråret lavede Sex og Samfunds frivillig gruppe i Esbjerg en spørgeskemaundersøgelse målrettet LBGT-miljøet i Esbjerg. Undersøgelsen skulle klarlægge, hvad homoseksuelle, lesbiske, transpersoner og andre seksuelle minoriteter i Esbjerg ser som de største problemer i byen.

- Vi lagde undersøgelsen ud på vores side på Facebook, og vi fik over 300 svar. Det, der bongede mest ud, var, at LGBT-personer føler sig utrygge i byens natteliv og på gaden i midtbyen efter mørkets frembrud. Derfor tog vi det emne op for at gøre noget ved det, forklarer Maja Jensen.

Det er der nu kommet et adfærdskodeks i fem punkter ud af. Under overskriften ’LGBT Code of Conduct – 5 hacks til hvordan man kan blive en mere sikker og inkluderende virksomhed i Esbjerg by’ har de to foreninger bag skrevet fem punkter, som deltagende virksomheder skriver under på at overholde.

Annonce

Ligeværd og kamp imod fordomme

De fem punkter i adfærdskodekset handler om at fremme ligeværd, sige fra over for diskriminerende adfærd, diskutere fordomme om køn og seksualitet på personalemøderne, sætte ’LBGT venlige’ klistermærker og plakater op i vinduet, og ikke mindst være med til at udbrede en positiv holdning om seksuelle minoriteter.

Den farverige plakat med de fem punkter for LGBT-adfærdskodekset hænger indtil videre i vinduerne i otte restaurationer i Esbjerg midtby. Målet er at få så mange beværtninger som muligt med, så der kan sendes et klart signal om, at Esbjerg er en LGBT-venlig by. Foto: Annett Bruhn

- Restaurationerne skriver under på, at de overholder de fem punkter, men det eneste konkrete de skal gøre – udover at hænge stickers og plakater op i vinduet – er at tale med deres medarbejdere om, at man ikke accepterer diskriminerende adfærd og sprogbrug. Det handler dybest set om at være opmærksom på, at alle ens gæster har det godt og føler sig trygge, siger Maja Jensen.

Hun tror på, at det kan have en positiv afsmittende effekt på visse gæsters opførsel, hvis en beværtning tydeligt gør opmærksom på, at baren er LGBT-venlig. Deltagelse i kampagnen kan i sig selv lægge en dæmper på gæsternes diskriminerende adfærd.

Annonce

Overvældende modtagelse

Indtil videre har otte barer og pubber sagt ja til at gøre Esbjerg mere LGBT-venlig ved at underskrive adfærdskodekset. Men de frivillige kræfter fra Sex og Samfund tager i disse dage og uger på besøg hos flere beværtninger for at få dem med på kampagnen.

- Vi er blevet taget overvældende godt imod langt de fleste steder vi har besøgt indtil videre. Folk har været helt med på ideen, og de har nærmest underskrevet inden de har nået at læse retningslinjerne, siger Maja Jensen.

En af de restaurationer, der har sagt ja til at medvirke i kampagnen, er Industrien i Skolegade.

- Det er sådan noget vi meget gerne vil støtte op om. Det var ikke en svær beslutning at tage, da vi fik tilbuddet om at være med. Det sagde vi selvfølgelig ja til med det samme, fortæller Brian Beier, der overtog den 123 år gamle bar i november i fjor.

- Industrien har altid været et mangfoldigt sted med plads til alle. Sådan skal det fortsætte med at være. Vores deltagelse i kampagnen er mest af alt en understregning af, at alle altid skal være velkomne her.

Annonce
Kultur For abonnenter

Uden sidestykke: Peder har ringmærket 13.000 stære og 8.000 svaler

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Sydjylland For abonnenter

Der er lige nu ekstremt tørt i Syd- og Sønderjylland: Landmænd står med kæmpe udgifter på grund af det vilde vejr

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Byggefirma efter stort minus i regnskabet: Store projekter i bogen og optimisme efter dyrt år

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

Annonce