Annonce
Haderslev

Specialbørn har mødepligt: Politikere beder skoler tage individuelle hensyn i coronatid

Signe Knappe (V) har sammen med sine kolleger, Lene Bitsch Bierbaum (V), Thomas Fredsted (V) og Malene Ravn Neuman (DF) fået resten af udvalget til at bakke op om en opfordring til skoler og bestyrelser. De beder o, at skoler og bestyrelser for specialskoler og specialklasser tager individuelle hensyn, hvis nogle forældre vil vælge at holde deres børn hjemme på grund af coronasmitten. Arkivfoto:Timo Battefeld
På et ekstraordinært møde i udvalget for børn og familie drøftede politikerne på baggrund af et initiativ fra V og DF de stramme regler for børn i specialklasser og specialskoler. Her er der mødepligt eller fravær.
Annonce

Corona: Forældre med børn på specialskoler og i specialklasser har trods coronanedlukning på alle andre skoler ikke mulighed for at holde deres børn hjemme. Her er mødepligt - corona eller ej.

Hvis børnene derfor ikke møder op til undervisning, skal skolerne ifølge lovgivningen registrere det som ulovligt fravær – og i værste fald kan familierne derefter blive trukket i børnepenge.

Den umyndiggørelse er et problem, mener Lene Bitsch Bierbaum, Thomas Fredsted, Signe Knappe – alle Venstre – samt Malene Ravn Neuman (DF).

På et ekstraordinært møde i byrådets udvalg for børn og familie fredag satte de spørgsmålet til debat med et medlemsinitiativ.

Til stor glæde for de fire politikere ser hele udvalget ens på sagen, og et enigt udvalg udtrykker derfor nu tillid til, at skolernes bestyrelse, ledere og medarbejdere finder løsninger, der sikrer, at der udelukkende iværksættes almindelige fraværshandleplaner ved fravær, som skaber bekymring for børnenes trivsel.

Udvalget er i fællesskab desuden blevet enige om at rette henvendelse til Christiansborg, lige som forvaltningen er blevet bedt om at tage sagen op med de relevante ministerier.

Annonce

Firkantede regler

- Vi er glade for, at vi fik hele udvalget med. Hvis børnene i øvrigt børnene trives med at være hjemme hos forældrene og blive undervist af dem, så skal vi ikke iværksætte handleplaner og andet bureaukrati, sådan som samfundssituationen er lige nu. Familier skal ikke straffes for at udvise samfundssind, siger Signe Knappe, der er næstformand for udvalget for børn og familie.

Det er flere henvendelse fra både forældre og skoler samt udtrykt bekymring på de sociale medier, der har fået de fire politikere til at sætte spørgsmålet på dagsordenen.


Lige nu er ministeriernes regler meget firkantede. Alle børn på specialområdet er sårbare og skal derfor i skole.

Signe Knappe (V), Lene Bitsch Bierbaum (V), Thomas Fredsted (V) og Malene Ravn Neuman (DF)


- Lige nu er ministeriernes regler meget firkantede. Alle børn på specialområdet er sårbare og skal derfor i skole – også under en coronapandemi. Men ikke alle børn på specialområdet er sårbare. En del kommer fra ressourcestærke hjem, og en del af disse familier ønsker en valgmulighed. Det bakker vi op om, lyder det fra de fire politikere, som mener, at det helt grundlæggende er familiernes ret at træffe de beslutninger, de finder bedst for deres børn.

- Uden at vi som kommune tvinges til at straffe dem. Derfor er vi også glade for, at udvalget er blevet enige om at rette fælles henvendelse til Christiansborg og ministerierne om, at de så hurtigt som muligt får lavet mere nuancerede retningslinjer, siger Signe Knappe.

Annonce

Formand bakker op

Formanden for udvalget, Henrik Rønnow (S), glæder sig over, at udvalget står sammen i spørgsmålet.

- Børnehaver og dagtilbud fungerer under normale forhold. Det gælder også vores specialtilbud, men her er der mødepligt. Der kan dog være forældre, der er utrygge ved at sende deres børn afsted, sådan som det er i øjeblikket. Men det er alt eller intet og mødepligt. Kommer man ikke, er det ulovligt fravær, så skal man stille med lægeattest, forklarer Henrik Rønnow.

- Vi kan ikke lave om på ting, der er styret af ministeriet. Men vi siger, at vi har tillid til, at man ude på de enkelte skoler kigger på børnenes individuelle behov, så man kan få det til at fungere i disse specielle tider. Rigtig mange børn er glade for at komme afsted i skole, og alle er hjerteligt velkomne. Men vi synes, det er helt ok, at skolerne kigger på børnenes individuelle behov, og den opbakning vil vi gerne komme med, siger Henrik Rønnow.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter 37 år: Bjarne lukker Tøj og Sport

Vejen

Håndboldtræningen rykker udendørs

Annonce