Annonce
Indland

Specialklassebørn trives godt i almindelige skoleklasser

Socialt er de specialelever, der bliver inkluderet i folkeskolen, meget godt med i forhold til de almene elever.

Børn med særlige behov trives socialt, når de inkluderes i folkeskoleklasser, viser en ny analyse.

Særlige behov spænder ikke ben for, at børn kan trives i en almindelig folkeskoleklasse.

Det viser en analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.

Da Folketinget i 2012 satte et mål om, at 96 procent af alle skolebørn skal modtage undervisning i den almene folkeskole, skabte det frygt for, hvordan det ville gå de specialskoleelever, der skulle flyttes tilbage til folkeskolen.

Men analysen fra Momentum, der er foretaget på baggrund af den nationale trivselsmåling blandt elever på folkeskoler og specialskoler, viser, at der stort set ingen forskel er på trivslen blandt eleverne i specialskoler og dem, der er tilbageført fra specialskole til folkeskolen.

Spørger man Andreas Rasch-Christensen, skoleforskningschef på VIA University College, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alle inklusionsproblemer er løst.

- Trivsel og faglighed går hånd i hånd, men det er ikke et en-til-en forhold. Eleverne lærer ikke nødvendigvis mere, bare fordi de trives.

- Tallene tegner et helt overordnet billede, så det er vigtigt, at man fra kommunernes side fastholder fokus på, at der stadig er udfordringer, siger han.

Tallene viser, at 88 procent af de "tilbageførte" elever føler, at deres sociale trivsel er over middel. Det gælder 93 procent af de almene elever.

Til gengæld svarer kun 77 procent af de "tilbageførte" børn, at deres faglige trivsel er over middel. 83 procent af de almene børn føler til gengæld, at deres trivsel er over middel, og det samme mener 80 procent af dem, der stadig går i specialklasser.

Og Andreas Rasch-Christensen er ikke ene om at være skeptisk. Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, frygter også, at fagligheden risikerer at sakke agterud.

- De tilbageførte børn trives nogenlunde lige så godt som børn i specialtilbud, men de ligger ikke helt i top, og det skal man være opmærksom på. Samtidig er der også faglige udfordringer, siger hun.

Alligevel er den lidt højere faglige trivsel ikke nok til at droppe inklusionen, lyder det fra Mette With Hagensen.

- Isoleret set kan faglighedstallene indikere, at det er bedre, at børnene går i særtilbud, men det har også en stor betydning for dem, at de er en del af en klasse og et socialt fællesskab, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];