Annonce
Indland

Specialklassebørn trives godt i almindelige skoleklasser

Socialt er de specialelever, der bliver inkluderet i folkeskolen, meget godt med i forhold til de almene elever.

Børn med særlige behov trives socialt, når de inkluderes i folkeskoleklasser, viser en ny analyse.

Særlige behov spænder ikke ben for, at børn kan trives i en almindelig folkeskoleklasse.

Det viser en analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.

Da Folketinget i 2012 satte et mål om, at 96 procent af alle skolebørn skal modtage undervisning i den almene folkeskole, skabte det frygt for, hvordan det ville gå de specialskoleelever, der skulle flyttes tilbage til folkeskolen.

Men analysen fra Momentum, der er foretaget på baggrund af den nationale trivselsmåling blandt elever på folkeskoler og specialskoler, viser, at der stort set ingen forskel er på trivslen blandt eleverne i specialskoler og dem, der er tilbageført fra specialskole til folkeskolen.

Spørger man Andreas Rasch-Christensen, skoleforskningschef på VIA University College, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alle inklusionsproblemer er løst.

- Trivsel og faglighed går hånd i hånd, men det er ikke et en-til-en forhold. Eleverne lærer ikke nødvendigvis mere, bare fordi de trives.

- Tallene tegner et helt overordnet billede, så det er vigtigt, at man fra kommunernes side fastholder fokus på, at der stadig er udfordringer, siger han.

Tallene viser, at 88 procent af de "tilbageførte" elever føler, at deres sociale trivsel er over middel. Det gælder 93 procent af de almene elever.

Til gengæld svarer kun 77 procent af de "tilbageførte" børn, at deres faglige trivsel er over middel. 83 procent af de almene børn føler til gengæld, at deres trivsel er over middel, og det samme mener 80 procent af dem, der stadig går i specialklasser.

Og Andreas Rasch-Christensen er ikke ene om at være skeptisk. Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, frygter også, at fagligheden risikerer at sakke agterud.

- De tilbageførte børn trives nogenlunde lige så godt som børn i specialtilbud, men de ligger ikke helt i top, og det skal man være opmærksom på. Samtidig er der også faglige udfordringer, siger hun.

Alligevel er den lidt højere faglige trivsel ikke nok til at droppe inklusionen, lyder det fra Mette With Hagensen.

- Isoleret set kan faglighedstallene indikere, at det er bedre, at børnene går i særtilbud, men det har også en stor betydning for dem, at de er en del af en klasse og et socialt fællesskab, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce