Annonce
Sport

Speedway-formand: - Irriterende sæsonstart uden publikum

Nicki Pedersen og kompagni tog i aftes fat på 2021-sæsonen uden en eneste fan på tilskuerpladserne på Moldow Speedway Arena i Holsted. Det endte med en suveræn sejr over lokalrivalerne fra Esbjerg. Foto: Steen Rasmussen
Holsted Speedway gik i aftes glip af 2.000 tilskuere i lokalopgøret mod Esbjerg, vurderer Tigers' direktør. Det blev en stormende og bidende kold aften, uden der nogensinde var tvivl om hjemmebanesejren.

HOLSTED: - Det er da bare pisseirriterende!

Formand for Holsted Speedwayklub, Dennis Mortensen, var ikke tilfreds med, at speedwaysportens publikum er dømt ude, mens der gerne må være tilskuere til fodbold.

Han mener, der bør være ens regler for al professionel sport.

Annonce

- Det kan jo ikke passe, at nogle gerne må lukke tilskuere ind, mens andre ikke må. Hvor er logikken lige! Vi har masser af plads og kan let dele publikum op i sektioner, så der ikke er skyggen af smitterisiko - og da slet ikke en aften som i aften, hvor der blæser en storm ind over banen, som renser luften hele tiden.

Besindelse

Dennis Mortensen håber, politikerne besinder sig, så sæsonpremiere bliver den eneste uden publikum. Han tør bare ikke tro på, at coronareglerne bliver ændret til den næste hjemmebanematch om to uger. I så fald bliver det først til løbet i juni, at der kan lukkes tilskuere ind - hvis regler da ikke strammes op.

- Vi gør alt for at lægge pres på politikerne gennem vores organisation, men indtil videre er der ikke sket noget ved det.


Vi gør alt for at lægge pres på politikerne gennem vores organisation, men indtil videre er der ikke sket noget ved det.

Dennis Mortensen, formand


Mortensen har også været i det kreative hjørne for at finde en omvej, der kunne give mulighed for i det mindst at lukke 100-200 tilskuere ind. Han søgte myndighederne om tilladelse til at leje speedwaybanens restaurant Pitstop ud til en restauratør, som så kunne åbne en midlertidig restaurant - hvor der tilfældigvis var speedway lige uden for vinduerne.

- Det blev et nej herfra, lød svaret.

- Man må jo godt være lidt opfindsom, mener Dennis Mortensen.

Formanden måtte efter de første matcher på lageret for at finde handsker til de frivillige, som afviklede løbet. De frøs med afstand.

Annonce

Tigers

Direktør for Holsted Tigers, klubbens professionelle afdeling, Preben Hansen, ærgrer sig også over, at løbet måtte gennemføres i en slags hemmelighed uden fans og sponsorer på lægterne.

- Et lokalopgør mod Esbjerg burde nok kunne lokke et par tusinde tilskuere til, men den indtægt blev altså ikke til noget. Nu håber vi bare på, at reglerne hurtigt bliver ændret, så vi fremover kan lukke publikum ind.

- Men det kan også give nogle udfordringer, hvis kravet så bliver, at publikum skal sidde ned. Det vil betyde, at vi skal ud og købe en hel masse stole. Det bedste vil være, hvis vi bare får lov at gøre, som vi plejede før coronanedlukningen, mener Preben Hansen.

I øvrigt vandt Holsted en knusende sejr over ærkerivalerne.

Der var masse af vind til at få det ternede flag til at blafre i aftes på Moldow Speedway Arena. Foto: Steen Rasmussen
Formand for Holsted Speedway, Dennis Mortensen, havde ikke tabt sit gode humør, men var irriteret over ikke at måtte lukke publikum ind. Foto: Steen Rasmussen
Direktør for Holsted Tigers Preben Hansen (th) ved sæsonstarten i aften. Foto: Steen Rasmussen
Speedwayklubben transmitterede - i mangel af tilskuere på Moldow Speedway Arena - matchen på Facebook med Jesper Pedersen og Thomas Schack som kommentatorer. Foto: Steen Rasmussen
Holsteds holdkaptajn Nicki Pedersen styrtede i allersidste heat, men kom hurtigt på benene. Foto: Steen Rasmussen
Majbritt Jørgensen og hendes medhjælpere havde en meget stille aften i kiosken. Der blev serveret varm kaffe og en sandwich til de sultne. Foto: Steen Rasmussen
Farvepigerne kæmpede en brav kamp mod vestenvinden. Foto: Steen Rasmussen
Sæsonpremiere på Moldow Speedway Arena i Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Sæsonpremiere på Moldow Speedway Arena i Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Sæsonpremiere på Moldow Speedway Arena i Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Sæsonpremiere på Moldow Speedway Arena i Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Sæsonpremiere på Moldow Speedway Arena i Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Sæsonpremiere på Moldow Speedway Arena i Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Sæsonpremiere på Moldow Speedway Arena i Holsted. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Kolding

Indisk takeaway fik sur smiley

Annonce