Annonce
Sport

Speedwayligaen rulles i gang med et kæmpe lokalbrag

Den nye ligasæson indledes med en match mellem Esbjerg og Region Varde. Det betyder, at Niels-Kristian Iversen, inderst, og Hans Andersen ramler sammen. Foto: René Lind Gammelmark

Den nye ligasæson indledes med en match mellem Esbjerg, der missede superfinalen i fjor, og de forsvarende sølvvindere fra Region Varde.

Så er kalenderen til den kommende sæson i speedwayligaen på plads.

Og man må da i den grad sige, at sæsonens rulles i gang med et kæmpe lokalbrag, når Esbjerg Vikings onsdag den 2. maj tager imod Region Varde, der vandt guld i 2016 og sølv i 2017.

Samme aften åbner Grindsted, der blandt andet har hentet Patrick Hougaard og unge Kasper Andersen, sæsonen med en hjemmematch mod Slangerup, der vandt grundserien i sidste sæson, men efterfølgende ikke formåede at gøre arbejdet færdigt i den altafgørende superfinale på egen slagger.

Ugen efter holder Nicki Pedersen og Holsted så klar til at åbne den nye sæson. Det sker hjemme mod Grindsted, der fortsat ikke har fået en A-kører på plads, så alt endnu et uhyre interessant lokalbrag i vente.

Ligaen går på sommerferie efter matchen Holsted-Esbjerg onsdag den 4. juli, men genoptages igen onsdag den 8. august med matchen Grindsted-Esbjerg.

Annonce

Syv hold i ligaen

Igen i denne sæson består ligaen af blot syv hold, da det ikke er lykkedes fynske Munkebo at komme tilbage. Holdene møder hinanden ude og hjemme. Det betyder, at hvert hold skal ud at køre 12 matcher i grundserien. Vinderen af grundserien får fordel af hjemmebane i superfinalen og får i finalen følgeskab af grundseriens nummer to.

Nummer tre, fire, fem og seks mødes i en drabelig semifinale, hvor der køres om to pladser i superfinalen. Grundseriens nummer tre får hjemmebane i semifinalen.

Semifinalen køres onsdag den 12. september, mens der er superfinale en uge senere.

Fjelsted er forsvarende mester. Holdet vandt tilbage i september guldet et enkelt point foran Region Varde.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce