Annonce
Tønder

Spejdere og skurvogne: Værktøj stjålet fra flere adresser

Både hos Tønder Spejderne, ungdomsskolen i Abild og i en skurvogn har der været indbrud over den seneste uge. Arkivfoto: Michael Bager
Værktøj har været eftertragtede tyvekoster de seneste par dage, hvor der blandt andet er stjålet motorsav og boremaskiner fra forskellige adresser i Tønder kommune.
Annonce

Tønder: Over de seneste par dage har der været flere indbrud i Tønder og omegn, hvor især værktøj er blevet stjålet.

I et værksted på Ribe Landevej hos Tønder Ungdomsskole i Abild blev der natten til onsdag banket hul i en port, og gerningsmanden slap afsted med en del værktøj blandt andet af mærket Dewalt. Det drejer sig om kap- og geringssave, en multicutter og diverse boremaskiner.

Hos Tønder Spejderne på Tved er der forsvundet en rød motorsav af mærket Jonsered samt to orangerøde benzindunke på fem liter. Indbruddet fandt sted mellem fredag og tirsdag formiddag. Tyven er kommet ind til værktøjet ved at klippe et beslag op til en dør.

Fra onsdag i sidste uge til onsdag i denne er der desuden brudt ind i en skurvogn på Midtmosevej i Trespring. Her er der opbrudt to døre, men umiddelbart er der ikke konstateret noget stjålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce