Annonce
Tønder

Spejdere, sport og celluloid konkurrerer om at blive Årets Forening 2020

Multistedet 15+ vandt prisen som årets forening 2019. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Tre Tønder-foreninger er lige nu spændte på, om de bliver Årets Forening i Tønder Kommune. Vinderen afsløres og får overrakt prisen 25. september på rådhuset.
Annonce

Tønder: Sport, spejderliv og celluloid konkurrerer i år om prisen Årets Forening i Tønder Kommune. Af de 23 foreninger, som var nomineret, har tildelingskomitéen udvalgt tre til det endelige opløb: Ballum Idrætsforening, Tønder Spejderne DDS, og Støtteforeningen for Toftlund Biograf.

Det større arrangement i Marskhallen er aflyst for at begrænse smitterisiko, så prisen overrækkes til den udkårne forening ved en ceremoni på Tønder Rådhus fredag 25. september klokken 16.30. Her er indbudt 35 personer ud over de tre finale-foreninger og selvfølgelig dommerkomitéen.

Med prisen sætter Tønder Kommune fokus på det store frivillige foreningsarbejde, og der følger også et beløb på 10.000 kroner med hæderen, så der er til ekstra aktiviteter i foreningens arbejde.

Annonce

Prisen giver synlighed

De lokale foreninger styrker det lokale medborgerskab, som frivillige ildsjæle arbejder for. Prisen er med til at synliggøre foreningslivet og anerkende og understøtte den frivillige indsats. Det har sidste års vinder, Multistedet 15+, mærke.

- Vi har fået megen medieomtale, og flere unge har fundet vej, så der lige nu kommer 18-20 unge hver tirsdag aften. Mange er med på vores ture, vi arrangerer, fortæller Birgit Backhausen, som er leder af 15+.

Prisen er stiftet af Kommunalbestyrelsen og blev første gang uddelt i 2014, hvor hæderen gik til Ottersbøl Rideklub. I 2015 var det Øster Højst Ungdoms- og Idrætsforening sammen med Øster Højst Borgerforening, 2016 kåredes Tønder Løbeklub sammen med Tønder Sygehus’ Venner. I 2017 kom turen til Klosterparkens Vennekreds, i 2018 begavedes Agerskov Ungdomsforening, og sidste år gik hæderen til Multistedet 15+, hvor unge med udfordringer finder et fællesskab.

Årets Forening i Tønder Kommune 2020

Prisen Årets Forening overrækkes ved en ceremoni på Tønder Rådhus, Wegners Plads 2, 6270 Tønder, klokken 16.30.

Både frivillige sociale foreninger, folkeoplysende foreninger, kulturelle foreninger, lokalråd, borgerforeninger, støtteforeninger og øvrige foreninger kan indstilles til prisen. 

Tildelingskomitéen består af formændene for Sundhedsudvalget, Socialudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Landdistrikts- og Bosætningsudvalget, Frivillighedsrådet, Folkeoplysningsudvalget og Kulturelt Forum.

23 foreninger er indstillet. Sidste år var 21 indstillet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce