Annonce
Haderslev

Spejderne gav alpejægerne og Haderslev en overraskelse

Spejdere med Dannebrog og den franske Tricolore ventede 20. januar 1920 på de franske alpejægere. Toget var stærkt forsinket, så Børge Schack-Anderssen og de andre spejdere måtte vente længe i den blæsende kulde. Foto: Historie Haderslev
20. januar 1920 ankom franske alpejægere til Haderslev for at sikre ro og orden under afstemningen 10. februar. Franskmændene blev modtaget af masser af danske flag - og spejdere.

Franskmændene kommer, franskmændene kommer.

Råbet gjalder hen over perronen og ud i den ganske by. Ventetiden har været lang. Klokken er tæt på 12. Hele formiddagen har danske byrådsmedlemmer, franske og engelske officerer, internationalt politi, journalister, fotografer og nysgerrige denne 20. januar stået klar på banegården. Også de gule og grønne spejderkorps har i dagens anledning fået fri fra skole for at kunne tage imod de nye besættelsestropper, der skal holde ro og fred i Haderslev indtil afstemningen 10. februar.

Spændte og forventningsfulde spekulerer Børge Schack-Andersen og de andre drenge på, hvordan de mon er, disse franske alpejægere, Les Diables Bleus. Tunneldalens bakkede landskab er jo nok ikke noget problem for soldater, der er vant til at operere i helt anderledes højder derhjemme i de franske alper, er der bred enighed om.

At være spejder er blevet populært. Bøgerne og beretningerne om den engelske lord Baden-Powels boy-scouting har fænget. At være spejder er noget for rigtige drenge. Rigtige danske drenge, vel at mærke. De tysksindede har Jugendwehr og Wandervogel. Men danske drenge er spejdere, akkurat som Børge selv.

På den anden side af grænsen har de haft spejdere i næsten ti år, og i Haderslev er der nu også kommet spejdere fra gode dansksindede hjem. Takket være latinskoleeleverne Peter Grevsen, Johannes Schmidt og Kaj Sarup. Straks efter den store krigs afslutning skrev de til Det Danske Spejderkorps i Danmark for at forhøre sig om love og priser på uniformer. ”Find en voksen, der kan være jeres fører,” lød svaret. Heldigvis fik de overtalt Valdemar Møller, der netop var kommet hjem fra krigen, til at være troppens leder, og sidste forår blev den første trop etableret med 25 medlemmer.

Nu står de alle her og venter i det kolde og blæsende vejr. Kuldskære og utålmodige har de længe spejdet efter toget, alle i fuld uniform med bare knæ i korte bukser, med uniformsskjorten, bælte og tørklæde, der er bundet løst om halsen, samt hat og spejdertegn. Kulde bider ikke på dem, spejdere er beredte.

Det er ikke blevet til meget søvn denne nat. Alt, der sker i disse dage, skal opleves.

Tyskernes afgang dagen før var en fesen affære. Ved middagstid blev det preussiske flag over Haderslev Kaserne strøget, og de 70 tyske soldater begav sig enkeltvis i retning af banegården – kun fulgt af et par enkelte nysgerrige og nogle bedrøvede piger. Klokken 13.50 satte toget i gang til ”Deutschland, Deutschland über Alles.”

Über Alles af det tyske er der nu ikke meget tilbage af. Skurekoner og håndværkere rykkede straks efter afgangen ind i de røde bygninger for at rense ud og gøre klar til de nye logerende fra det franske.

Storheden i ankomsten af de fremmede står klart for alle, også Børge. Siden den tidlige morgenstund har rød-hvide dannebrogsflag lyst op overalt i Haderslev By. Flagene er betydningsfulde, også spejdernes egne faner. En stor sending er kommet fra Danmark. Planen var først at bruge flagene på afstemningsdagen, men da det rygtedes, at franskmændene skulle komme nu, besluttede Haderslevs danske rådsmedlemmer aftenen før - på det første byrådsmøde under det nye styre, at flagene skulle i brug allerede nu.

Næsten som en ekstra gave til Erik, redaktør Nicolai Svendsen fra Dannevirke-Modersmaalets søn, én af spejderne, tænker Børge.

På vej hjem fra Eriks fødselsdag var et par af drengene på Klosteret blevet standset af redaktøren, der var et vigtigt medlem af den danske rådsgruppe. Redaktøren havde sagt, at ved de franske soldaters ankomst næste dag skulle Dannebrog hejses i byen for første gang, og desuden skulle spejderne have nogle timer fri for at deltage i den højtidelige modtagelse på banegården. Som en løbeild var budskabet føget gennem byen. ”Flagene skal op, flagene skal op”. Budskabet havde givet Børge en idé, tiden til gennemførelse var dog ikke inde endnu.

Den danske byrådsgruppes beslutning om at bruge deres modersmål under forhandlingerne fremover, blev der snakket om. Borgmester Schindelhauer, der i 18 år havde siddet på borgmesterposten, havde ikke været ubetinget glad. ”Det danske sprog er al ære værd, men de tyske love består jo vedvarende. Jeg kan læse en dansk avis og forstå noget dansk, men vanskeligt følge forhandlingerne, i særdeleshed da den danske gruppe er den største,” havde han ikke ubetinget begejstret repliceret på gårsdagens møde.

Nu er de her!

Endelig. Stærkt forsinket ruller toget ind. Børge strækker hals, hvordan ser de mon ud, de franskmænd? Da dørene går op, går musikken i gang og de fremtrædende repræsentanter træder frem. På byens vegne byder konsul A. Outzen de fremmede velkommen. Officererne i deres fine uniformer får hånd. De menige franskmænd i deres blå uniformer med de grå kapper, baretter og mange med en svungen moustache får også en hilsen til den klingende musik. Officielle taler udveksles, tolkene har travlt. De færreste i Haderslev forstår de franske gloser.

Ventetiden er endelig forbi. De 300 franskmænd fra 22. bataillon er ankommet til Haderslev. Snart marcherer alle afsted fra banegården. I spidsen går Bruno Schrøder fra Det Danske Spejderkorps med det franske flag. Den blå-hvid-røde Tricolore flankeres af to mindre dannebrogsflag. Det ene af disse flagbliver båret af Brunos bror, Georg.

Børge bærer det andet, det er en ære Dannebrog at bære. Efter dem følger spejdertroppene og pigespejderne med endnu flere flag og derefter Haderslevs musikkorps i høje hatte med kapelmester Höhn i spidsen. Byen og amtets honoratiores – også i høje hatte – går umiddelbart foran alpejægerne, der har ganske svært med at afpasse deres march til den gjaldende hornmusik i de flagsmykkede gader.

Ad Storegade går turen først til Torvet, hvor statuen af kejser Wilhelm er blevet dækket til. Rygtet siger, at det er købmand Waldemar Schmidt og smed Hans Andersen, der har sørget for det. Alpejægerne skulle forskånes for synet af den kejser, der i krigen 1870-1871 havde taget Alsace-Lorraine fra dem. Samme morgen var de derfor mødt op hos byrådssekretær Jensen og havde forlangt, at kejseren blev tildækket. ”Nu er det wos, der bestemmer,” skulle smeden have sagt og understreget alvoren ved samtidig at banke næven i bordet.

I hast havde et par kommunale medarbejdere derfor sørget for, at kejseren blev indhyllet i sækkelærred. Eller var det måske den danskfødte franske officer, kaptajn Bjerring, som havde deltaget i den store krig med de franske alpejægere og som dagen i forvejen var ankommet med en håndfuld andre franske officerer for at ordne deres indkvartering. Rygtet sagde, at da han havde set kejseren på Torvet, havde han forlangt ham væk.

Fra Torvet går det videre ad Nørregade direkte mod kasernen. Mens alpejægerne svinger ind på pladsen, løber Børge og et par andre i forvejen. Nu skal planen gennemføres. Franskmændene skal have en ordentlig velkomst, og for første gang skal Dannebrog vaje øverst oppe på taget af byens kaserne. Ind gennem porten til indre kaserneplads og op ad én af de store stentrapper iler Børge forpustet. Dette er historisk. Da det rød-hvide flag folder sig ud og blafrer i blæsten, får Børge en klump i halsen. Rødt og hvidt, akkurat som byen snart bliver. Børge og de andre drenge er overbeviste.

Annonce

Baggrund

Den 10. januar 1920 trådte Versailles-fredstraktaten i kraft. Det betød, at de tyske tropper snarest herefter skulle forlade de områder, hvor der skulle være folkeafstemning. I stedet for de tyske tropper skulle der indsættes tropper fra de allierede lande England og Frankrig for at opretholde ro og orden, indtil folkeafstemningen var gennemført. Der var udstedt et direktiv for de besættelsestroppernes optræden og beføjelser. Direktivet sagde blandt andet, at de skulle hjælpe med at oprette ro og orden efter behov, at brug af våben kun måtte ske i nødstilfælde og at de skulle forblive neutrale under afstemningen.

De franske alpejægere blev i Haderslev tid efter afstemningen. Den 20. februar afrejste to af kompagnierne, og det tilbageblevne kompagni blev i byen og afventede ankomsten af de danske tropper, Sønderjysk Kommune. Danskerne kom den 5. maj 1920 med skib fra Assens. Dagen efter forlod de sidste franskmænd byen.

Kilde:

Haderslev Bys Historie af Henrik Fangel

Haderslevwiki

1. Haderslev Trop gennem 50 år (1969)

Peter Thygesen

Efterskrift

Børge Schack-Andersen blev som voksen uddannet til farmaceut og boede i Aalborg, hvor han også som gammel spejder var medlem af Sct. Georgs Gilderne.

Flaget, han i sin tid hejste på Haderslev Kaserne, fulgte med ham gennem livet. I maj 1984 overlod han det dog til gilderne og skrev i den forbindelse et brev, der stadig er bevaret og hvori han motiverer sit ønske om, at Sct. Georgs Gilderne skulle overtage det. ”Det er en særlig glæde at overgive dette gamle flag til Gilderne i Aalborg. Flaget er gammelt, falmet og flosset – men det har sin historie. For første gang siden 1864 gik Dannebrogs til top for at byde befrierne velkommen. Enhver, der oplevede 4. maj 1945, kan forestille sig, hvad det vil sige – blot var det ikke ”5 forbandede år”, der var slut – men 56 år. Dette flag kom til at vaje over kasernen i Haderslev sammen med det franske Tricolore.”

Flaget tjente på forskellig vis gilderne ved en lang række lejligheder indtil 1998. Herefter blev det lagt på hylden, indtil lederen af Sct. Georgs Gildernes historiske samlinger, Peter Thygesen, fandt det og besluttede, at det skulle hjem til Haderslev. I 2011 blev det afleveret til Helge Moosmann på Haderslev Kasernes museum, hvor det historiske flag i dag befinder sig.

Endelig omkring klokken 12 ankom de første franske besættelsestropper fra 22. Alpejægerbataillon til Haderslev med tog. Her fik de en flot modtagelse af byens dansksindede borgere og en spejdere. Manden længst til højre i billedet er den danskfødte kaptajn Bjerring fra alpejægerne, der dagen i forvejen var ankommet til Haderslev sammen med et par andre officerer for at klargøre modtagelsen. Foto: Historie Haderslev
På vej forbi Torvet passerede de franske alpejægere og det store modtagelsesoptog forbi kejser Wilhelm, der tidligere på morgenen den 20. januar 1919 var blevet indhyllet i sække. Franskmændene skulle forskånes for synet af kejseren, der under krigen i 1870-1971 havde taget Alsace-Lorraine fra Frankrig. Foto: Historie Haderslev
Spejdere gik i spidsen for optoget, da de franske alpejægere ankom til Haderslev 20. januar 1920. Det gjorde de også, da danske soldater efter afstemningen ankom til byen den 5. maj 1920. Foto: Historie Haderslev
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce