Annonce
Esbjerg

Spektakulære BIG-tårne i Esbjerg klar til byggestart med nyt navn

Den 4. juni klokken 14 stikkes spaden i jorden til de første af i alt 418 boliger til unge i de markante kaktustårne designet af BIG til Tovværksgrunden på Grådybet 73 i Esbjerg.
Projektet med opførelse af kaktustårne med flere end 400 lejligheder i Esbjerg skifter navn fra Esbjerg Towers til A Place To · Esbjerg. Opførelse af de første to tårne påbegyndes den 4. juni.

Esbjerg: Den 4. juni klokken 14 stikkes spaden i jorden til de første af i alt 418 boliger til unge i de markante kaktustårne designet af BIG til Tovværksgrunden på Grådybet 73 i Esbjerg. Samtidigt skifter boligprojektet navn fra Esbjerg Towers til A Place To · Esbjerg.

Det oplyser folkene bag projektet i en pressemeddelelse.

- En bygning skal formes af det, den skal bruges til og tilbyde en merværdi både til beboerne og byen omkring den. Da vi projekterede de tre tårne til Tovværksgrunden i Esbjerg, tog vi udgangspunkt i det lokale - menneskene, naturen, havet, vinden og byens dna af fiskeri, borerigge og havvindmøller. Den 4. juni tager vi første spadestik til en spektakulær boligbygning, der åbner i december 2020 for de første af i alt 418 lejligheder, som alle har en fantastisk udsigt til vestkysten eller Esbjerg by - og altaner, der både skærmer for vinden og åbner sig til et skønt privat uderum, siger David Zahle, Partner i BIG - Bjarke Ingels Group og næstformand i bestyrelsen for Windrose A/S - A Place To.

Annonce

Andre byggerier

A Place To er allerede på vej med flere ejendomme andre steder i Danmark, blandt andet i Aarhus og København og der planlægges desuden ejendomme i Norge, Tyskland og Schweiz.

En attraktiv studieby

Konsortiet bag A Place To er Windrose, der er et partnerskab mellem blandt andet BIG - Bjarke Ingels Group og Heimstaden.

- A Place To er møblerede lejligheder af højeste kvalitet, som henvender sig til unge under 35 år, et hjem, hvor man kan færdes sikkert, udvikle sig som menneske og socialisere, mens man bor skønt med udsigt til hav og by. Det er et unikt sted for aktive unge, en livsstil med mange relevante servicetilbud og muligheden for at bo for sig selv og sammen med vennerne, siger selskabets administrende direktør, Lars Kristensen, der selv har boet og studeret i Esbjerg.

Kritik af Forsvaret

Esbjergs Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) oplyser i pressemeddelelsen, at han er begejstret over udsigten til de nye lejligheder.

- Vi ønsker at udvikle Esbjerg som attraktiv studieby. Derfor er vi glade for, at det netop er her i Esbjerg, der tages første spadestik til 418 nye boliger til vore unge borgere, siger han.

Borgmesteren og det øvrige byråd godkendte forleden to af de tre tårne, og samtidig kritiserede byrådet forsvarsministeriet, som har gjort indsigelse mod det højeste af de tre tårne.

Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten har ministeriet sendt en indsigelse gående på en mulig forstyrrelse af Flyvestation Skrydstrups radar ved byggeriet af det højeste af de tre tårne på 61 meter. Det højeste tårn - et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri i 17 etager - er blevet et nationalt sikkerhedsanliggende, fordi det fra ministeriets side er blevet gjort gældende, at bygningens højde muligvis vil kunne begrænse anvendelsen af Forsvarets TPS-radar på Flyvestation Skrydstrup 54 kilometer væk.

Det spektakulære boligbyggeri ventes at åbne i december 2020 for de første af i alt 418 lejligheder.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce