Annonce
Varde

Spidskandidat taber ti kilo: Jeg er udmattet – der er ikke mere tilbage

Steen Holm Iversen er spidskandidat for Liberal Alliance i Sydjylland har tabt ti kilo under valgkampen. - Jeg er udmattet. Der er ikke mere tilbage. Foto: Chresten Bergh
Steen Holm Iversen, spidskandidat for Liberal Alliance, har besøgt 19 kommuner, kørt 5.600 kilometer, brugt adskillige hundrede tusinder kroner, deltaget i over 40 debatter og tabt ti kilo.

Varde: Han har prøvet det før. At stille op til et valg. Steen Holm Iversen, byrådsmedlem fra Varde og spidskandidat for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds.

Med søvn i øjnene kommer han ned af trapperne fra førstesalen. Han skulle lige have en lille lur inden valgfesten i privaten onsdag aften.

- Jeg er udmattet. Der er ikke mere tilbage. Jeg har kørt på 20 timer i døgnet, siden valget blev udskrevet, siger Steen Holm Iversen (54 år).

Som major i Efterretningsregimentet på Varde Kaserne og som udsendt som soldat har han ellers prøvet lidt af hvert. Han har set døden i øjnene og fik som den første soldat i landet tilkendt arbejdsskadeerstatning for PTSD.

Annonce
Venstre vil i seng med Mette Frederiksen. Det virker enormt utroværdigt og panisk ikke at tro på sit eget projekt.

Spidskandidat Steen Holm Iversen, Liberal Alliance

Berigende oplevelse

Og han må sande, at et folketingsvalg er noget anderledes, når man som ham stiller op som spidskandidat.

- Det, der har været anderledes, har været voldsomt flere debatter. Jeg har deltaget i over 40 debatter og har besøgt 19 kommuner.

På sin valgturné har han kørt 5.600 kilometer og mødt tusindvis af mennesker.

- Du lever ikke superfedt. Jeg har tabt ti kilo. Men det har været en ufattelig berigende oplevelse. Jeg er meget ydmyg. Det giver sindet mere positiv energi, siger Steen Holm Iversen.

Som spidskandidat har han lært mange nye politiske modstandere af kende.

-Vi har haft et godt kollegialt sammenhold. Vi har haft debatter. Vi har sloges. Vi har givet hinanden en krammer. Der har været en god stemning. Politikerne er nogle ordentlige mennesker, lyder skudsmålet fra Steen Holm Iversen.

Langer ud efter Løkke

Måske lige på nær en enkelt. Han tænker på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) kurmageri til Mette Frederiksen (S).

- Venstre vil i seng med Mette Frederiksen. Det virker enormt utroværdigt og panisk ikke at tro på sit eget projekt, siger Steen Holm Iversen.

Selv har han haft opbakning fra adskillige. Godt 100 frivillige til at sætte 3.000 plakater og godt 50 bannere op. Han har selv puttet penge i projekt, modtaget donationer og fået penge fra partiet til at føre valgkamp. Han ønsker ikke at oplyse beløbet, men siger:

- Der er tale om adskillige hundrede tusinder kroner.

- Så lang tid har vi ikke kigget på hinanden i en måned, lyder det kærligt og med længsel i stemmen fra Steen Holm Iversen til sin hustru, Dorthe Jacobsen. Foto: Chresten Bergh

Ikke for de sarte

Ville du gøre noget anderledes?

- Ja, det er meget dilemmafyldt, når du bruger meget tid på være med til valgmøder, hvor der kun er partisoldater.

Sagt på en anden måde: Spild af tid. Så hellere brug tid på læserbreve og mere tilstedeværelse på de sociale medier.

Og tid sammen med hustruen Dorthe Jacobsen (51 år) er lige, hvad han har brug for efter en lang og udmagrende valgkamp.

- Politik er ikke for de sarte. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at det ikke er en dans på roser. Jeg er imponeret over min mand og hans engagement, siger Dorthe Jacobsen.

For at kunne føre valgkamp på fuld tid har Steen Holm Iversen, der er major hos Efterretningsregimentet på Varde Kaserne, holdt ferie og afspadseret. Den mest udmagrende ferie i livet. Sådan er politik på topplan. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce