Annonce
Rejser

Klimavenlig ferie: Spies lancerer første charterrejse med tog

Det er landskaber som dette, der venter i de schweiziske alper. Toget er Bernina Express og altså ikke det, der skal transportere Spies-gæsterne til Davos. Foto: Alessandro Lai

"Den første klimavenlige charterrejse med tog."

Sådan lancerer Spies et nyt rejsemål, Davos i de schweiziske alper, og i en pressemeddelelse lægger administrerende direktør Jan Vendelbo ikke skjul på, at det er et resultat af klimadebatten.

Ligesom en klassisk charterrejse med fly er turen på en uge, men da togturen til Schweiz tager godt 19 timer, er der en overnatning om bord på både ud- og hjemrejsen og således fem nætter på hotel. Der er tale om en pakkerejse med de garantier, det indebærer, og guide, som er med på toget og kan fortælle om de områder, man kører igennem.

Turene til Davos henvender sig især til folk, der vil vandre, men man kan også cykle i bjergene, padle i kajak eller dyrke SUP (stand up padling) på søen. Lige uden for hotellet er der også en golfbane.

Rejserne gennemføres i samarbejde med den norske outdoor-virksomhed Systrar, som også sørger for guider.

Priseksempel med afrejse 8. september: 11.995 kroner. På toget er opholdet i liggevogn (kupé med seks senge med tæpper og puder). Overnatninger på Hotel Waldhuus er i delt dobbeltværelse med morgenmad. Vandreguider indgår i prisen, og man kan vælge mellem ture af forskellig sværhedsgrad.

Toget kører fra København, men man kan stå på i Fredericia og Flensborg. /thor

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Julebal i Medius: Flere tilmeldte i år

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce